Koncernårsrapport 2009 og afholdelse af generalforsamling


Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2009 for
Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a. 

Koncernen realiserede i 2009 et overskud af ejendommenes drift på 70,2 mio. kr.
mod 62,6 mio. kr. i 2008. Resultatet af den primære drift har udviklet sig
tilfredsstillende gennem året. 

Resultatet efter skat blev et underskud på 34,7 mio. kr. Resultatet svarer til
en forrentning målt på indre værdi på -9,2 pct.  Resultatet er ikke
tilfredsstillende og er markant påvirket af den fortsatte finansielle uro og
økonomiske krise gennem 2009 med negativ vækst, og faldende ejendomsværdier. 

Som følge af et markedsbestemt stigende afkastkrav samt forventninger til øget
tomgang og faldende lejeniveauer i 2010, udgør årets værdireguleringer af
investeringsejendomme netto en nedskrivning på 49,9 mio. kr. 

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke foretages udlodning
for regnskabsåret 2009. 

Medlemmernes formue udgjorde pr. 31. december 2009 341,9 mio. kr.

Foreningen har genforhandlet sin administrationsaftale med Cura Management.
Målt på den nuværende balance medfører ændringen en årlig besparelse på 4,9
mio. kr. Ændringen træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2011. 

Foreningen afholder ordinær generalforsamling torsdag den 22. april 2010 fra
kl. 16:00 hos Cura Management på adressen Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup. 

Hele årsrapporten vedlægges i pdf format.

Attachments

arsrapport 2009 final.pdf