TopoTarget udsteder warrants til administrerende direktør


TopoTarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com



København, Danmark - 26. marts 2010 - TopoTarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO)
udsteder 142,750 warrants til selskabets administrerende direktør. 

Bestyrelsen i TopoTarget A/S har i dag godkendt at udstede 142,750 warrants til
 selskabets administrerende direktør Francois Martelet. 

Udstedelsen har til formål at motivere for en positiv udvikling af selskabet og
dermed for en forøgelse af selskabets værdi og af markedsprisen for selskabets
aktier. 

Hver warrant giver ret til at tegne én aktie af nominelt DKK 1 i selskabet mod
kontant indskud af DKK 5,26. Udnyttelseskursen svarer til gennemsnitskursen af
selskabets aktier de seneste 10 børsdage før udstedelsen. Markedsværdien af
warrantprogrammet kan ved anvendelse af Black-Scholes modellen beregnes til DKK
4,14 pr. warrant. Beregningen er baseret på en volatilitet på 89,51% og en
risikofri rente på 3,10%. 

De udstedte warrants optjenes i blokke af henholdsvis 25%, 25% og 50 % den 26.
marts 2011, 2012 og 2013. Warrants kan udnyttes inden for en periode på 7 år
fra tildelingstidspunktet. Første udnyttelsesperiode for hver blok er fastsat
til 14 dage efter offentliggørelse af selskabets første årsregnskabsmeddelelse
eller halvårsmeddelelse efter optjening og herefter 14 dage efter
offentliggørelse af selskabets helårs- og halvårsmeddelelser. Sidste udnyttelse
for alle de tildelte warrants er 14 dage efter offentliggørelse af selskabets
årsregnskabsmeddelelse i 2018. 

Denne meddelelse er også at betragte som en selskabsmeddelelse som skal
offentliggøres i henhold til værdipapirhandelslovens §28a. 



TopoTarget A/S





For yderligere information kontakt venligst:

Ulla Hald Buhl 	Telephone	+45 39 17 83 92
Director IR & Communications	Mobile	+45 21 70 10 49


Baggrundsinformation

Om TopoTarget 
TopoTarget (NASDAQ OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med
hovedkontor i Danmark dedikeret til at finde “Answers for Cancer” og udvikle
bedre behandlinger mod kræft. TopoTarget fokuserer i øjeblikket, i samarbejde
med Spectrum Pharmaceuticals, Inc., på udviklingen i de pivotale studier af
dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist “proof of concept”
som enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi
og er i registreringsfasei PTCL (perifert T-celle lymfekræft). TopoTargets
ekspertise inden for translationel forskning er baseret på selskabets yderst
prædiktive in-vivo og in-vitro kræftmodeller. TopoTarget koncentrerer indsatsen
om vigtige kræfttargets, bl.a. HDACi, NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase
II-hæmmere. Selskabets første markedsførte produkt, Savene®/Totect®, blev
godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af TopoTargets egen
salgsstyrke i USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com. 


TopoTarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at TopoTargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. TopoTarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: risikoen for at et eller
flere af TopoTargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; TopoTargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; TopoTargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
TopoTargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
TopoTargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommer¬cialise¬ringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har
ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

Attachments

meddelelse nr 09-10 topotarget udsteder warrants til administrerende direktr.pdf