Coloplast byder nye miljøkrav velkommen


Fra 21. marts 2010 skal alt medicinsk udstyr, der indeholder phthalaterne DBD,
BBP og DEHP mærkes med et særligt phthalat logo. Det nye EU tiltag falder
sammen med at Coloplast fejrer 10 års jubilæum for det phthalat-fri kateter
SpeediCath. 

”Der er ingen grund til at udsætte brugerne og miljøet for en risiko, som reelt
kan undgås blot ved at tænke i nye baner. Dette er tilfældet med SpeediCath,
hvor vi har undladt brugen af phthtalater ved at erstatte PVC med andre
materialer”, forklarer Peter Skals, som er miljøspecialist i Coloplast. 

I dag er SpeediCath et af Coloplast bedst sælgende produkter og markedsføres i
33 lande. Den globale succes skyldes dog ikke alene at katetret er
phthalat-frit, men snarere at det er enkelt, sikkert og skånsomt at bruge. 

”Vores erfaring fortæller os, at mange brugere ikke ved, at deres kateter kan
indeholde phthalater, og at disse phthalater kan være problematiske. Derfor
håber vi at det nye krav om mærkning vil øge opmærksomheden på kemikalierne og
dermed gøre det lettere for kateterbrugere at vælge produkter uden phthalater”,
siger Peter Skals. 

Coloplast har markedsført den phthalat-frie SpeediCath serie siden 2000. I dag
dækker serien fem varianter, heriblandt SpeediCath Compact til kvinder, der
øger frihed og diskretion gennem dets nyskabende læbestift design. Produktet
vandt Dansk Design Award i 2004. 
  

KONTAKT
Peter Skals 
Miljøspecialist 

Morten Sørensen
Media Relations Manager
4911 2632
dkmoso@coloplast.com


FAKTA

Hvad betyder det nye EU direktiv?
Al medicinsk udstyr, der indeholder klassificerede phthalater skal senest 21.
marts 2010 mærkes på enten æsken eller i brugsvejledningen, når det forlader
fabrikken.  Der kan gå et stykke tid før mærkningen når fra frabrikken til
brugeren. Mærket er en trekant med runde hjørner, hvor der står PHT. Ved siden
af eller under trekanten står det angivet, hvilket phthalat, der er tale om,
f.eks. DEHP. 

Hvad er phtalater?
Phthalater er kemikalier, der bruges til at blødgøre plastmaterialet PVC eller
PVdC, hvilket ofte bruges i produktionen af forbrugerprodukter og medicinsk
udstyr. Eksperter har mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer kan påvirke
en lang række processer i kroppen, såsom pubertet og evnen til at få børn. 

Hvem har behov for at bruge kateter?
Der er flere grunde til, at folk ikke kan tømme blæren og derfor er nødt til at
tømme deres blære ved hjælp af et kateter. Årsagerne kan være af neurologisk
karakter - og er typisk opstået på baggrund af en rygmarvsskade - og/eller
sygdom i rygmarven. Sclerose, medfødt rygmarvsbrok og forstørret prostata kan
ligeledes give blæretømningsproblemer. 

Hvad er et kateter?
Engangskatetre er tynde plastikrør, der ved indføring i urinrørsåbningen tømmer
blæren for urin. Katetrene findes i forskellige længder og størrelser til mænd,
kvinder og børn. De mest avancerede katetre har en tynd og glat overflade, som
sikrer en nem indføring. 

Hvad er SpeediCath?
SpeediCath serien repræsenterer den nyeste generation af intermitterende
katetre. Katetret er klar til brug, er let at anvende og har en minimal risiko
for blærebetændelse. Hele SpeediCath serien er fri for PVC og indeholder ikke
phthalater. Serien består af en række innovative produkter, heriblandt
SpeediCath Compact - et diskret kateter til kvinder, samt SpeediCath Control,
der forbedrer kontrollen for mænd med nedsat håndfunktion. 

Coloplast SpeediCaths historie
2000 SpeediCath - det første og eneste klar-til-brug kateter
2003 SpeediCath Compact til kvinder
2005 SpeediCath Complete
2009 SpeediCath Control til mænd
2010 SpeediCath Compact Plus til kvinder

Se mere på www.coloplast.dk

Attachments

pht label.pdf pressemeddelelse - coloplast byder nye miljkrav velkommen.pdf