HIO Property Invest A/S - fortsat placering på observationslisten

--------------------------------------------------------------------------------
|                                      |             København, 30. marts 2010 |

EVA Holding ApS har den 29. marts 2010 offentliggjort et pligtmæssigt           
overtagelsestilbud til aktionærerne i HIO Property Invest som følge af at Eva   
Holding ApS besidder ca. 35,7 % af aktiebeholdningen i selskabet.               

HIO Property Invest har været overført til observationslisten, senest som følge 
af beslutning om at træde i solvent likvidation. På en ekstraordinær            
generalforsamling den 26. marts 2010 i HIO Property Invest blev det bl.a.       
besluttet at ophæve likvidationen.                                              

Det fremgår af pkt. 7.2.2 i Regelsæt for First North, at såfremt der sker       
væsentlige ændringer i et selskab optaget til handel på First North, herunder   
afgørende ændringer i ejerforhold, kapitalgrundlag, aktiviteter eller ledelse   
m.v., således at selskabet forekommer at være et helt nyt selskab, kan børsen   
træffe beslutning om at slette selskabet fra handlen på First North.            

HIO Property Invest vil fortsat være overført til observationslisten, idet      
børsen ikke har taget stilling til en fortsat opretholdelse af optagelse til    
handel på First North af selskabet som følge af identitetsændring.              

--------------------------------------------------------------------------------
| ISIN                      | Navn                                             |
--------------------------------------------------------------------------------
| DK0060093797              | HIO Property Invest                              |
--------------------------------------------------------------------------------

For yderligere information kontakt: Asta Jepsen, Surveillance, tlf. 33 93 33 66

Attachments

hio property invest - fortsat overfrt - dk.pdf