Topotarget forhøjer aktiekapitalen med 0,03% som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants


Topotarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
DK 2100 København Ø
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com


København - 9. april 2010 - Topotarget (Københavns Fondsbørs: TOPO) forhøjer
aktiekapitalen med nominelt DKK 43.030, fordelt på 43.030 aktier á nominelt DKK
1, som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants. 

De nye aktier udstedes til indehavere af warrants uden fortegningsret for
Topotargets eksisterende aktionærer eller andre. De nyudstedte aktier er
ordinære aktier uden særlige rettigheder og er frit omsættelige
omsætningspapirer. De bærer fuld ret til udbytte fra tidspunktet for
kapitalforhøjelsens registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Aktierne tegnes kontant til en tegningskurs på DKK 3,20 pr. aktie á nominelt
DKK 1 for 43.030 aktier. Kapitalforhøjelsen tilfører Topotarget et provenu på
DKK 137.696. 

De udnyttede warrants er udstedt i 2009.

Kapitalforhøjelsen forventes registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den  
 12. april 2010, og snarest muligt herefter vil de nye aktier blive optaget til
notering på Københavns Fondsbørs. Efter kapitalforhøjelsen vil selskabets
aktiekapital udgøre nominelt DKK 132.652.050 fordelt på 132.652.050 aktier. 

Kapitalforhøjelsen svarer til 0,03% af Topotargets nuværende aktiekapital.

Med venlig hilsen

Topotarget A/S

For yderligere information kontakt venligst:
Francois Marlelet		Telefon	 39 17 94 99
Administrerende direktør	Mobil	 31 36 73 41

		




Baggrundsinformation

Om Topotarget 
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med
hovedkontor i Danmark dedikeret til at finde “Answers for Cancer” og udvikle
bedre behandlinger mod kræft. Topotarget fokuserer i øjeblikket, i samarbejde
med Spectrum Pharmaceuticals, Inc., på udviklingen i de pivotale studier af
dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist “proof of concept”
som enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi
og er i registreringsfasei PTCL (perifert T-celle lymfekræft). Topotargets
ekspertise inden for translationel forskning er baseret på selskabets yderst
prædiktive in-vivo og in-vitro kræftmodeller. Topotarget koncentrerer indsatsen
om vigtige kræfttargets, bl.a. HDACi, NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase
II-hæmmere. Selskabets første markedsførte produkt, Savene®/Totect®, blev
godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af Topotargets egen
salgsstyrke i USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com. 


Topotarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: risikoen for at et eller
flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommer¬cialise-ringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har
ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

Attachments

meddelelse nr. 12-10 topotarget forhjer aktiekapitalen med 003 som flge af udnyttelse af medarbejderwarrants.pdf