Suspension af Afdeling Small Cap Europa i likvidation


Afdeling Small Cap Europa i likvidation

Foreningen har anmodet Nasdaq OMX om at suspendere handlen med beviser i
afdeling Small Cap Europa. 
Som det fremgår af referatet fra generalforsamlingen den 23. marts 2010 blev
det besluttet, at lade afdelingen opløse ved solvent likvidation, og samtidig
blev advokat Kim Høibye udpeget som likvidator. 
Likvidator har iværksat likvidationen ved anmeldelse til Finanstilsynet og
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er ligeledes udsendt opfordring til
kreditorer om at anmelde eventuelle krav til likvidator inden 3 måneder. Efter
fristens udløb vil provenuet fra likvidationen blive udloddet til afdelingens
medlemmer. 
Da afdelingens aktiver som en konsekvens af ovenstående er under afhændelse er
beregning af indre værdi ophørt ligesom der ikke længere stilles emissions- og 
indløsningspriser. 
Efter endelig udlodning udarbejdes likvidationsregnskab, der vil blive forelagt
til godkendelse af generalforsamlingen. 
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til foreningens
direktør Torben G. Knappe på tlf. 33 96 10 00. 

Attachments

smallcapeuropa_i_likvidation.pdf