Lastas A/S, Indkaldelse til generalforsamling


Til aktionærerne i: 

LASTAS A/S



I N D K A L D E L S E
------------------------------


Aktionærerne i Lastas A/S - CVR-nr. 30 79 50 16 indkaldes herved til ordinær
generalforsamling i selskabet 
onsdag den 28. april 2010 kl. 15.00.

på selskabets adresse, Energivej 35, 8722 Hedensted, med følgende

DAGSORDEN

1.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2.	Fremlæggelse af resultatopgørelse og status med revisionspåtegning og
årsberetning til godkendelse. 
3.	Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det
godkendte regnskab. 
4.	Behandling af evt. forslag fra bestyrelsen eller aktionærer:
a.	Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til at opkøbe selskabets
egne kapitalandele, i henhold til reglerne i selskabslovens §197, sammenholdt
med §198 - og i øvrigt på vilkår, 
at	erhvervelsen af egne kapitalandele kun kan ske indenfor selskabets frie
reserver, 
at	bemyndigelsen til at opkøbe egne kapitalandele skal ske til den til enhver
tid værende børskurs, 
at	bemyndigelsen gives for en periode på 18 måneder. 
b.	Forslag om at ændre selskabets vedtægter - med henblik på opfyldelse af
kravene i den nye selskabslov, lov nr. 470 af 12. juni 2009. 
Med hensyn til vedtægtsændringsforslagets fulde ordlyd henvises til selskabets
hjemmeside, www.lastas.dk, hvor vedtægterne er optrykt. Særligt fremhæves
følgende ændringer: 
1.	Vedtægternes sproglige termer er ændret i overensstemmelse med lov nr. 470
af 12. juni 2009, eksempelvis er ordet ”aktiekapital” ændret til
”selskabskapital”, ordet ”aktie” ændret til ”kapitalandel”. 
2.	Vedtægternes pkt. 1.3. angående selskabets hjemsted udgår, da angivelse
heraf ikke længere er et krav i selskabsloven. 
3.	I vedtægternes pkt. 10.1. og 10.2. optages følgende nye bestemmelser
angående elektronisk kommunikation: 
“10.1.: 
Der anvendes elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post (e-mail) i
kom¬mu¬ni¬ka¬tionen mellem selskabet og kapitalejerne i stedet for fremsendelse
eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Elektronisk kommunikation kan
således anvendes mellem sel¬ska¬bet og kapitalejerne uanset eventuelle
formkrav. 
10.2.:
Kommunikationen foregår via fremsendelse af e-mail fra selskabets ledelse til
kapitalejerne i forbindelse med indkaldelse til generalforsamling, fremsendelse
af referat fra afholdt ge¬ne¬ralforsamling samt eventuel anden orientering fra
selskabet til kapitalejerne”. 
4.	I vedtægterne optages følgende nye bestemmelser angående den ordinære
generalforsamling: 
”11.1.
Selskabets ordinære generalforsamling skal afholdes inden udgangen af hvert års
maj måned. 
11.2.:
Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med højest 35 dages og mindst 21
dages varsel. Indkaldelse sker såvel i et lokalt som i et landsdækkende dagblad
samt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Der skal tillige
fremsendes indkaldelse pr. e-mail til de kapitalejere, der er noteret i
selskabets ejerbog. 
11.3.:
Senest 3 uger før enhver generalforsamling, inklusive dagen for
generalforsamlingens afholdelse, skal følgende oplysninger gøres tilgængelige
for kapitalejerne på selskabets hjemmeside www.lastas.dk: 
•	Indkaldelsen.
•	Det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for
indkaldelsen, herunder det samlede antal for hver kapitalklasse. 
•	De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder for den
ordinære generalforsamlings vedkommende den senest reviderede årsrapport. 
•	Dagsorden og de fuldstændige forslag, der skal behandles.
•	Procedurer som kapitalejere skal iagttage for at kunne deltage og afgive
stemme på generalforsamlingen. 
•	Seneste registreringsdato for kapitalandele - som betingelse for at kunne
give møde på selskabets generalforsamling og afgive stemme. 
•	Angivelse af den internetadresse, hvor selskabets kapitalejere kan få
oplysning om tid og sted for generalforsamlingen, procedurer for møde- og
stemmeret, udskrivning af evt. vedtægtsændringsforslag. 
•	Formularer, der anvendes ved stemmeafgivelse i henhold til fuldmagt eller ved
skriftlig stemmeafgivelse. 
11.4.:
For at komme til behandling på en ordinær generalforsamling skal forslag fra
kapitalejere skriftligt være indgivet til bestyrelsen senest 6 uger før
generalforsamlingens afholdelse”. 
Ovenstående pkt. 11.1.-11.4. erstatter de hidtidige vedtægters pkt. 10.1.-10.5.
5.	I vedtægterne optages følgende nye bestemmelser angående ret til møde på
selskabets generalforsamlinger: 
”14.1.:
Enhver kapitalejer er berettiget til at møde på selskabets generalforsamlinger,
når kapitalejeren se¬nest 3 dage før generalforsamlingen har tilmeldt sin
deltagelse og sin evt. råd¬gi¬vers deltagelse over for selskabet eller den
selskabet har bemyndiget til at modtage tilmeldingen. 
14.2.:
En kapitalejers ret til at møde på generalforsamlingen og udnytte sine
rettigheder vedrørende de kapitalandele, som vedkommende står som ejer af,
afgøres af antallet af kapitalandele, som kapitalejeren ejer på
registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens
afholdelse. 
14.3.:
En kapitalejer kan møde ved fuldmægtig, der i så fald på forlangende skal
fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt til at kunne repræsentere
kapitalejeren. Fuldmagten kan højst gives for et år ad gangen”. 
Ovenstående pkt. 14.1.-14.3. erstatter de hidtidige vedtægters pkt. 13.1.-13.2.
5.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.    
6.	Valg af revision.
7.	Eventuelt.

Vedtagelsen af de under dagsordenens pkt. 4 b nævnte vedtægtsændringsforslag
kræver 2/3 dels majoritet. 

Til opfyldelse af bestemmelsen i selskabslovens § 97 oplyses, 

at	selskabskapitalen udgør kr. 30.905.484,00, fordelt på kr. 10.266.408,00
A-kapitalandele og kr. 20.639.076,00 B-kapitalandele, fordelt på kapitalandele
á kr. 1,00 eller multipla heraf, 
at	der til hver A-kapitalandel er knyttet 10 stemmer for hver kr. 5,00
pålydende, mens der for hver B-kapitalandel er knyttet 1 stemme for hver kr.
5,00 pålydende, 
at	kapitalejere, der ønsker at møde på generalforsamlingen, senest 3 dage før
generalforsamlingen skal anmelde sin deltagelse. En kapitalejers ret til at
møde på generalforsamlingen og ret til at afgive stemme i henhold til de
kapitalandele, som vedkommende står som ejer af, afgøres af antallet af
kapitalandele på registreringsdatoen. Registreringsdatoen udgør 1 uge forud for
generalforsamlingens afholdelse, 
at	registrering af kapitalandele, herunder kapitalandele erhvervet ved
overdragelse, kan ske ved henvendelse til VP Investor Services. 

De i selskabslovens §99 indeholdte oplysninger vil være tilgængelige for
kapitalejerne på selskabets hjemmeside, www.lastas.dk. Årsrapport,
vedtægtsændringsforslag m.v. kan downloades herfra. 

Adgangskort og stemmeseddel samt evt. ønsket fuldmagt kan indtil mandag d. 26.
april 2010 kl. 15.00. rekvireres hos advokat Johan Ladegaard (H), Ladegaard,
Rasmussen og Partnere, Løvenørnsgade 17, 8700 Horsens, tlf. 79 25 30 00 / fax
79 25 30 99, E-mail: lb@lr-p.dk. 

Hedensted den 14. april 2010

LASTAS A/S

Erik Dalgaard Hansen
(Bestyrelsesformand)

Attachments

123 - indkaldelse til generalforsamling.pdf