Beslutninger på ordinær generalforsamling


TrygVestas ordinære generalforsamling blev afholdt i dag. På
generalforsamlingen blev beretningen om selskabets virksomhed for regnskabsåret
2009 taget til efterretning. 
Endvidere godkendte generalforsamlingen følgende punkter:
•	TrygVestas årsrapport 2009, herunder beslutning om decharge for direktion og
bestyrelse. 
•	Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport,
idet der udbetales et udbytte på 991 mio. DKK eller 15,50 DKK pr. aktie. 
•	Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil den 14. april 2015 at lade
selskabet erhverve egne aktier inden for 10 % af den pålydende værdi af
aktiekapitalen og til en købspris, der ikke må afvige mere end 10 % fra den på
erhvervelsestidspunktet noterede børskurs, jf. selskabslovens paragraf 198. 
•	Bestyrelsens forslag om fornyelse af bemyndigelsen til at forhøje
aktiekapitalen blev vedtaget. 
•	Ændring af selskabets navn til Tryg A/S blev vedtaget. 
•	Bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer som følge af ændringer i
selskabsloven i § 5, § 7, § 12 afsnit 2, 4 og 5, § 13, § 14, § 17, § 18, § 5
afsnit 2, § 6, § 7 stk. 1 blev vedtaget. 
•	8 bestyrelsesmedlemmer blev valgt: 
Heraf blev følgende valgt blandt TryghedsGruppen smbas bestyrelse; 
•	Mikael Olufsen (Formand)
•	Jørn Wendel Andersen
•	John R. Frederiksen
•	Jesper Hjulmand 

Og følgende blev valgt som uafhængige af TryghedsGruppen smba;
•	Bodil Nyboe Andersen (Næstformand)
•	Paul Bergqvist
•	Christian Brinch
•	Lene Skole  

Ifølge vedtægternes § 19 er bestyrelsesformanden for TryghedsGruppen smba
formand for selskabet. 

Medarbejderne har udpeget følgende 4 medlemmer til bestyrelsen:
•	Tina Snejbjerg
•	Berit Torm
•	Bill-Owe Johansson
•	Rune Torgeir Joensen

•	Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som selskabets
revisor. 


Yderligere information:
Besøg www.trygvesta.com eller kontakt Investor Relations: 
•	Investor Relations-direktør, Ole Søeberg +45 4420 4520 eller
ole.soeberg@tryg.dk 
•	Investor Relations Manager, Lars Møller +45 4420 4517 eller
lars.moeller@tryg.dk 

TrygVesta er den ledende nordiske tryghedsleverandør med forsikringsaktiviteter
i Danmark, Norge, Sverige og Finland. TrygVesta er noteret på Nasdaq OMX
København, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba. 

Attachments

10-2010 beslutninger pa generalforsamling.pdf