Nr. 10 Forløb af generalforsamling i Solar A/S


Forløb af generalforsamling i Solar A/S                      

Generalforsamlingen behandlede og godkendte:                                    


    - Ledelsesberetning og årsrapport for 2009 med ledelses og               
      revisionspåtegning.                                                     


    - Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte        
      regnskab, idet der udbetales 4,25 kr. i udbytte pr. aktie à 100 kr.     


    - Ændringer af selskabets vedtægter hovedsageligt som følge af ændringer  
      i selskabslovgivningen. Ændringerne er i hovedtræk følgende: 
      I vedtægterne generelt ændres ordet ”aktiekapital” til ordet            
      ”selskabskapital”, ordet ”aktier” ændres til ordet ”kapitalandele” og   
      ordet ”aktieselskabsloven” ændres til ordet ”selskabsloven”.            
      I vedtægtens §4 ændres ordet ”aktiebog”  til ordet ”ejerbog”.           
      I vedtægtens §6 ændres ordet ”aktiebeløb” til ordet                     
      ”kapitalandelsbeløb”.                                                   
      I vedtægtens §8 ændres ordet ”aktiebreve” til ordet ”ejerbeviser”.      
      I vedtægtens §9 ændres indkaldelsesfristen til generalforsamlingen til  
      mindst 3 ugers varsel mod tidligere mindst 8 dage, og der gives adgang  
      til tillige at indkalde via selskabets hjemmeside. I §9 tilføjes        
      endvidere en bestemmelse om, at bestyrelsen senest 8 uger før dagen for 
      den påtænkte afholdelse af den ordinære generalforsamling skal          
      offentliggøre datoen for den påtænkte generalforsamling samt datoen for 
      den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på     
      dagsordenen. Endvidere ændres fristen for fremlæggelse af dagsorden og  
      fuldstændige forslag.                                                   
      I vedtægtens §11 ændres ordet ”aktionær” til ordet ”kapitalejer”.       
      Endvidere indsættes en henvisning til selskabslovens regler om          
      fuldmagter samt ændring i fristen for notering som betingelse for       
      udøvelse af stemmeret.                                                  
      I vedtægtens §12 indsættes henvisninger til selskabslovens §§106, stk.  
      2 og 107.                                                               



    - Overordnede retningslinjer for incitamentsprogrammer for direktionen og 
      SMT (Solar Management Team) i Solar A/S. Godkendelsen indsættes i       
      vedtægternes § 15.                                                      


    - Bemyndigelse til dirigenten om anmeldelse af det på generalforsamlingen 
      vedtagne til Erhvervs og Selskabsstyrelsen.                            


    - Valg af følgende bestyrelsesmedlemmer:                                  


            Genvalgt til bestyrelsen blev:                                  
            lic. scient. Jens Borum, direktør Peter Falkenham, direktør     
            Kent Arentoft, civilingeniør Niels Borum, direktør Remy Cramer  
            og direktør Jens Peter Toft.                                    
            Herudover består bestyrelsen af følgende                        
            medarbejderrepræsentanter:                                      
            produktchef Lars Lange Andersen, afdelingschef Bent H. Frisk og 
            lagermedarbejder Preben Jessen.                                 



På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig og genvalgte 
lic. scient. Jens Borum som formand. Genvalgt til revisionsudvalget blev Kent   
Arentoft, Peter Falkenham og Jens Borum.                                        


Med venlig hilsen                                                               
Solar A/S                                                                       


Jens Borum

Attachments

fb201010_dk_forlob_generalforsamling.pdf