CORRECTION: Årsrapport 2009


Selskabsmeddelelse nr. 15/2010

Den 16. april 2010

Meddelelse fra Capinordic A/S 

Capinordic Koncernen har foretaget en rettelse i Årsrapporten 2009. Rettelsen
er foretaget på side 102 under Ledelsen i Capinordic A/S, direktionens hverv. 

Rettelsen er godkendt af koncerns bestyrelse samt PricewaterhouseCoopers
Stats-autoriseret Revisionsaktieselskab. 

Med venlig hilsen

Henrik Vad
Adm. direktør

For yderligere information kontakt venligst:
Adm. direktør Henrik Vad
+45 8816 3000, 
info@capinordic.com 





Talangivelser i parentes er sammenligningstal for tilsvarende periode sidste år.

Selskabsmeddelelse nr. 13/2010

Den 26. marts 2010

Årsrapport 2009

Regnskabsåret 2009 og de første måneder af 2010 har været en meget turbulent
periode for Capinordic Koncernen. Den finansielle krise, usikkerheden på de
finansielle markeder og den samfundsøkonomiske udvikling har givet store
udfordringer for hele den finansielle sektor, herunder Capinordic Koncernen. 

Hvor dele af Koncernens aktiviteter inden for Asset Management og Banking var
meget påvirkede af de nye markedsvilkår, var andre aktiviteter - særligt de
svenske kapitalforvaltningsaktiviteter og distributionen heraf - påvirket i
betydeligt mindre omfang. 
Koncernen gennemførte derfor i 2009 en justering og tilpasning af
organisationen, og afviklede ved denne lejlighed en række aktiviteter. 

Særligt Koncernens Banking division har oplevet en hård opbremsning i
aktivitetsniveauet. Koncernens samlede resultat før skat for 2009 udgjorde DKK
-1.389 (-513) mio. Heraf udgjorde resultat før skat i Banking divisionen DKK
-1.157 (-429) mio. Resultatet er påvirket af, at Koncernen i 2009 har valgt at
nedskrive alle værdier relateret til Capinordic Bank A/S. 

Udviklingen indenfor Capinordic's forretningsområder er gengivet nedenfor:


Broker Services						
Netto rente- og gebyrindtægter: 55 (43)
EBTDA: 17 (21)
Nedskrivninger af immaterielle aktiver: 0 (0)
Resultat før skat: 6 (10)
Aktiver i alt: 298 (291)
Forpligtelser i alt: 73 (64)
			
Private Financial Services
Netto rente- og gebyrindtægter: 24 (30)
EBTDA: 3 (6)
Nedskrivninger af immaterielle aktiver: -92 (0)
Resultat før skat: -98 (-2)
Aktiver i alt: 134 (212)
Forpligtelser i alt: 34 (36)

Asset Management
Netto rente- og gebyrindtægter: 51 (81)
EBTDA: -7 (32)
Nedskrivninger af immaterielle aktiver: -70 (-78)
Resultat før skat: -81 (-52)
Aktiver i alt: 89 (205)
Forpligtelser i alt: 24 (30)

Banking*
Netto rente- og gebyrindtægter: 38 (211)
EBTDA: -740 (-195)
Nedskrivninger af immaterielle aktiver: -387 (-195)
Resultat før skat: -1.157 (-429)
Aktiver i alt: 1.209 (2.450)
Forpligtelser i alt: 1.158 (1.253)
*) De indregnede regnskabstal for Capinordic Bank A/S for 2009 er forbundet med
betydelig usikkerhed. Der henvises til ledelsens påtegning i årsrapporten. 

Banking
Forretningsområdet Banking var også i 2009 underlagt svære markedsforhold, og
aktivitetsniveauet var lavere end i 2008. Både Koncernens Private Banking og
Investment Banking realiserede et utilfredsstillende resultat. 

Asset Management 
Koncernen besluttede på baggrund af udviklingen i første halvdel af 2009 at
fortsætte Kapitalforvaltningen med fokus på forvaltning af svenske
pensionsmidler og har derfor i 2009 afviklet de danske
kapitalforvaltningsaktiviteter, samt aktiviteterne inden for Private Equity og
Property Management. 

Broker Services
Det nyetablerede forretningsområde, Broker Services, skal facilitere det
svenske mæglermarked gennem en åben arkitektur og med en målsætning om at
etablere sig som en ledende aktør. Denne aktivitet udgjorde tidligere en del af
forretningsområdet Private Financial Services. 

Fokus og forventninger i 2010
Koncernens nye ledelse forventer, at der på kort sigt gennemføres en række
tiltag, med henblik på i løbet af 2010 at genskabe lønsomheden ved Koncernens
driftsaktiviteter. Den primære opgave for Koncernens nye ledelse i 2010 vil
være at udarbejde og præsentere en ny langsigtet strategi for udvikling af
Koncernen, med baggrund i Koncernens nuværende produkter og
distributionskanaler. 

På kort sigt vil fokus være rettet mod at få afsluttet den igangværende
omstrukturering af Koncernen, hvor ledelsen allerede har igangsat eller vil 
gennemføre følgende tiltag for at vende udviklingen: 

• Udvikle de forretningsområder, hvor Koncernen i dag har værdiskabende
aktiviteter 
• reorganisering og styrkelse af ledelse og organisation
• implementering af kortsigtede løsninger, herunder omkostningsreduktion og
-styring 
• reduktion af risici og forenkling af produkter og processer
• afhændelse af investeringsaktiver og ophør af aktiviteter, som ikke har
strategisk betydning 

Finansåret 2010 vil blive præget af den igangværende omstrukturering af
Koncernen, hvor fokus på kort sigt vil være på at sikre aktionærernes værdi i
Koncernens fortsættende aktiviteter og afvikle resterende
investeringsaktiviteter. 

Koncernen forventer på den baggrund, at resultatet, særligt i 1. halvår 2010,
vil være påvirket af omkostninger vedrørende den igangværende omstrukturering
af Koncernen, samt tab på den afgivne garanti overfor kunder i Capinordic Bank
A/S, der ikke var dækket af svensk eller dansk indskydergaranti. Garantien er
efterfølgende opgjort til SEK 50 mio. 

Den langsigtede strategi, som også vil omfatte optimering af indtjeningen,
likviditeten osv. forventes ikke at påvirke resultatet positivt for 2010. 

Idet Koncernen befinder sig i en omstruktureringsfase, fastsættes forventningen
for 2010 inden for et relativt bredt interval. Capinordic forventer: 

• netto rente- og gebyrindtægter i niveauet DKK 100-150 mio.
• resultat før skat i niveauet DKK -25 til -75 mio.


Administrerende direktør, Henrik Vad:

”Finansåret 2009 og begyndelsen af 2010 har været en turbulent periode for
Capinordic Koncernen, særligt i lyset af den efterfølgende konkurs i Capinordic
Bank A/S. 

Der ligger en stor opgave foran os for at genskabe tilliden til Capinordic
Koncernen. Med vores garantistillelse overfor kunder i Capinordic Bank A/S, der
ikke var dækket af svensk eller dansk indskydergaranti, har vi taget det første
skridt til at genskabe denne tillid hos vore kunder, samarbejdspartnere og
aktionærer. 

Koncernen indeholder fortsat værdifulde forretningsområder, som har et
potentiale for udvikling og øget indtjening. Derfor vil ledelsen målrette fokus
mod de profitable enheder, markeder og produkter. Koncernens nye ledelse er
allerede i gang med at fastlægge den strategi, der skal sikre en langsigtet
værdiskabelse for vores aktionærer. De igangværende og kommende tiltag
forventes at medføre en forandret Capinordic Koncern i kraft af en
transformation af de grundlæggende værdier, filosofi og kultur, der skal styre
ledelsens og medarbejdernes fremtidige aktiviteter i Koncernen.” 

Med venlig hilsen


Henrik Vad
Adm. direktør


For yderligere information kontakt venligst:
Adm. direktør Henrik Vad
+45 8816 3000,  
info@capinordic.com

Attachments

selskabsmeddelelse nr  15 2010 meddelelse.pdf koncern aarsrapport 2009 korr..pdf