Ordinær generalforsamling i Topdanmark 20. april 2010


20. april 2010
Med. nr. 06/2010


Den ordinære generalforsamling blev gennemført i henhold til den udsendte
dagsorden, og årsrapporten med bestyrelsens forslag til anvendelse af
årsresultatet blev godkendt. 

Hermed vedtog generalforsamlingen bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer som
følge af Selskabsloven, der blev vedtaget af Folketinget 29. maj 2009, forslag
om ændring af vedtægternes § 11, stk. 5 om indkaldelse til generalforsamlingen,
forslag om bemyndigelse til at købe egne aktier, forslag om
incitamentsaflønning til selskabets direktion og andre ledende medarbejdere
samt forslag om bestyrelsens vederlag. 

Jørgen Ajslev udtrådte af bestyrelsen. Søren Thorup Sørensen blev valgt som nyt
bestyrelsesmedlem. 

De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer - Anders Knutsen, Jens
Maaløe, Michael Pram Rasmussen, Annette Sadolin og Knud J. Vest - blev alle
genvalgt. 

Bestyrelsen har konstitueret sig med Michael Pram Rasmussen som formand og
Anders Knutsen som næstformand. 

Selskabets revisor, Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, blev
genvalgt. 

Den modelmæssige resultatprognose for 2010 er uændret på 800 - 900 mio. kr.
(jf. selskabsmeddelelse nr. 02/2010) under forudsætning af et aktieafkast på
7,0 pct. p.a. og uændrede valutakurser i forhold til niveauet 26. februar 2010.
Herudover forudsættes det, at afkastet af de rentebærende fordringer, der
afdækker de diskonterede hensættelser, netop er tilstrækkeligt til at dække
diskontering og kursregulering af hensættelserne, mens de resterende
rentebærende fordringer vil give et afkast på 3,4 pct. (den risikofri rente med
et tillæg på 2,0 procentpoint). 

For 2010 forventes ligeledes et uændret tilbagekøb af egne aktier på 900 mio.
kr. svarende til en buy-back yield på 8,3 pct. 


Eventuelle henvendelser:
Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør 
Mobil: 4025 3524