Selskabsmeddelelse nr. 7/2010 udsendt via NASDAQ OMX den 21. april 2010 Nordic Tankers A/S og WOMAR Holdings LLC har indgået hensigtserklæring om etablering af gensidig markedsføring samt potentielt efterfølgende oprettelse af et nyt selvstændigt fællesejet poolmanagement-selskab. Med start 1. juni 2010 er det intentionen at Nordic Tankers og WOMAR gensidigt vil markedsføre deres respektive flåder af coatede kemikalietankskibe inden for 10.000 til 17.000 tons dødvægt (dwt) segmentet i deres individuelle primære operationsområder. Hensigtserklæringen er indgået med forbehold for indgåelse af endelig aftale. Nordic Tankers' styrke og markedsføringsposition vest for Suez kombineret med WOMAR's styrke og markedsføringsposition øst for Suez giver begge parter mulighed for at tilbyde global kundeservice med forøget fleksibilitet og optimering af den samlede flåde. WOMAR opererer i dag tre pools med sammenlagt ca. 40 kemikalietankskibe, hvoraf ca. halvdelen er inden for 10.000 til 17.000 dwt. Nordic Tankers opererer ca. 70 kemikalie- og produkttankskibe, hvoraf ca. 20 er inden for 10.000 til 17.000 dwt. Det er intentionen, at parterne vil etablere et selvstændigt fællesejetpoolmanagement-selskab. Navnet på dette selskab samt lokation og jurisdiktion vil blive aftalt i forbindelse med indgåelsen af den endelige aftale. ”Indgåelsen af denne hensigtserklæring er helt i overensstemmelse med vores strategi om en forsigtig og profitabel vækst med et mål på 150 skibe i management i 2013. WOMAR er med sin stærke position i Asien en perfekt partner for Nordic Tankers, ligesom vi med vores stærke position i Europa, Atlanten og på de amerikanske kontinenter er det for WOMAR,” siger CEO for Nordic Tankers, Tommy Thomsen. ”Med Nordic Tankers' stærke position i det vestlige marked vil vi med denne alliance yderligere styrke vores service til vores kunder med en effektiv adgang til de globale markeder. Nordic Tankers' komplementering af vores nuværende aktiviteter underbygger vores motto 'Leadership through service'”, siger CEO i WOMAR, Hans Van Der Zijde. Efter planen skal det potentielle nye poolmanagement-selskab drive en eller flere pools af coatede kemikalietankskibe i segmentet 10.000 til 17.000 dwt med en forventet begyndende pool på ca. 35 skibe. Indgåelsen af denne hensigtserklæring og en eventuel endelig aftale påvirker ikke Nordic Tankers' forventninger til det finansielle resultat for 2010. For yderligere information, venligst kontakt: Tommy Thomsen, CEO, Nordic Tankers: +45 40 32 36 30 Hans Van der Zijde, CEO, WOMAR: +65 62 74 64 62 Om Nordic Tankers Nordic Tankers er et dansk rederi registreret på NASDAQ OMX i København. Nordic Tankers driver en flåde af ca. 70 kemikalie- og produkttankskibe med strategisk fokus på kemikalietankskibe under 25.000 dwt. Nordic Tankers har hovedkontor i København og har derudover kontorer i Stamford (Connecticut, USA), Houston (Texas, USA) samt Bogota (Columbia). Selskabet har ca. 115 kontoransatte. www.nordictankers.com Om WOMAR WOMAR er et privatejet selskab med hovedkontor i Singapore. WOMAR driver i dag 3 kommercielle pools; Marida, Yamuna og Ganges, med en samlet flåde på ca. 40 kemikalietankskibe under 20.000 dwt. WOMAR har kontorer i Singapore, Mumbai (Indien) og London (Storbritannien) og har ca. 37 ansatte. www.womarpools.com
Nordic Tankers A/S og WOMAR Holdings LLC har indgået hensigtserklæring om etablering af gensidig markedsføring samt potentielt efterfølgende oprettelse af et nyt selvstændigt fællesejet poolmanagement-s
| Source: Nordic Shipholding A/S in liquidation