Ordinær generalforsamling 2010


NASDAQ OMX Copenhagen	                                 28.04.2010
Nikolaj Plads 6
1067 København K	


08/10
	


FONDSBØRSMEDDELELSE

Generalforsamling 2010
På selskabets ordinære generalforsamling den 28. april 2010 blev ledelsens
beretning fremlagt og taget til efterretning, og selskabets årsrapport for 2009
blev enstemmigt godkendt. 

Det blev vedtaget ikke at udbetale udbytte.

Generalforsamlingen genvalgte direktør Jens Borelli-Kjær, direktør Eivind Dam
Jensen og direktør Jørgen Frost. Direktør Ole Christian Andersen genopstillede
ikke til genvalg, og nyvalgt blev direktør Michael Hedegaard Lyng. 

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jens
Borelli-Kjær som formand og Eivind Dam Jensen som næstformand. 

Desuden blev der etableret en revisionskomité med Michael Hedegaard Lyng som
formand og Jørgen Frost som næstformand. 

Bestyrelsen foreslog genvalg af Deloitte som revisor i selskabet, og
generalforsamlingen valgte enstemmigt Deloitte. 

Det blev vedtaget at forlænge bestyrelsens bemyndigelse til i et tidsrum på 18
måneder fra general-forsamlingens dato til selskabet at erhverve egne aktier,
mod et vederlag mellem 0 kr. og op til 10% over den på NASDAQ OMX Copenhagen
til enhver tid noterede sælgerkurs, jf. selskabslovens § 98. 

Punkt 8.1 på dagsordenen var forslag om vedtægtsændringer som følge af
ikrafttræden af den nye selskabslov. Disse vedtægtsændringer blev enstemmigt
vedtaget. 

Punkt 8.2 vedrørte øvrige vedtægtsændringer: 

10. vedtægternes brug af betegnelsen "Værdipapircentralen" ændres konsekvent
til "VP Securities A/S". 
11. punkterne 3.6, 3.6A, 3.6B og 3.7 samt bilag 1 og 2 slettes, da de er fuldt
udnyttet og ikke længere er relevante. 
12. punkterne 3.8, 3.8A, 3.8B, 3.9 samt bilag 3 og 4 slettes, da de vedrører en
warrant-ordning, der er udløbet, og da der ikke vil blive tildelt flere
warrants under denne be-myndigelse. 
13. i punkt 3.11, andet afsnit, anden linje tilføjes følgende efter "indtil
10.000.000 kr. " : "aktier à 0,25 kr. svarende til 40 mio. aktier" 
14. i punkt 4.2 ændres ejerbogsføreren til "Computershare A/S, CVR-nr.:
27088899, Kon-gevejen 418, 2840 Holte". 
15. i punkt 6.2 ændres 5 år til 3 år.  
16. Der indsættes nyt punkt 7.7 der indebærer, at bestyrelsen fremover udpeger
general-forsamlingens dirigent, og som konsekvens heraf udgår punkt 8.1 nr. 1. 
17. punkt 8.1 nr. 7 affattes herefter således: "Eventuel bemyndigelse efter
selskabslovens § 198 til at erhverve egne aktier." 
18. punkt 10.2 og punkt 10.3 udgår. 

Disse vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget af de tilstedeværende
aktionærer, svarende til 17,58% af aktiekapitalen. Til vedtagelse kræves
imidlertid, at mindst halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på
generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af såvel de
afgivne stemmer som den repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. 

Den fornødne aktiekapital var således ikke til stede, så der er indkaldt en
ekstraordinær generalforsamling mandag den 10. maj 2010 kl. 10.00 på selskabets
adresse i Frederikssund. 

Generalforsamlingens dirigent blev bemyndiget til at foretage hensigtsmæssige
ændringer i nummereringen af bestemmelserne i vedtægterne, som følger af de
vedtægtsændringer, der måtte være blevet vedtaget på generalforsamlingen, samt
ændringer af lovhenvisning og terminologiske ændrin-ger, som følger af den nye
selskabslovs ikrafttræden. Dirigenten bemyndiges i øvrigt til at foretage
sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen besluttede og
anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som måtte blive krævet af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at registrere de vedtagne beslutninger. 

Topsil Semiconductor Materials A/S


Jens Borelli-Kjær			Keld Lindegaard Andersen
Bestyrelsesformand			Adm. Direktør
40 16 14 82	                        21 70 87 72

Attachments

08-10 resume af generalforsamling 2010.pdf