Nr. 10/2010 Århus Elite A/S - Periodemeddelelse for perioden 1. januar 2010 - 31. marts 2010


Århus, den 29. april 2010


NASDAQ OMX Copenhagen A/S


Meddelelse nr. 10/2010 Århus Elite A/S - periodemeddelelse for perioden 1.
januar - 31. marts 2010 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af
periodemeddelelser aflægger Århus Elite A/S hermed periodemeddelelse  for
perioden 1. januar - 31. marts 2010. 

Perioden har været præget af utilfredsstillende sportslige resultater, eftersom
AGF i øjeblikket ligger nr. 11 i SAS Ligaen, hvilket står i kontrast til
selskabets målsætning om en placering i ligaens bedste halvdel. 

Regnskabsårets omsætning og indtjening i 3. kvartal er under forventet. Dette
kan primært henføres til reducerede indtægter vedrørende billetsalg,
sponsorater, bodsalg og tv-indtægter grundet skuffende sportslige resultater.
Vi forventer, at 4. kvartals resultat vil påvirkes negativt af samme årsager. 

Koncernens sportslige og økonomiske udvikling betyder, at resultat for andet
halvår forventes at blive noget dårligere end første halvårs resultat på -10,5
mio. kr. men betydeligt bedre end tilsvarende periode sidste år, hvor
resultatet var -27,0 mio. kr. 

For regnskabsåret fastholder selskabet således forventningerne om en betydelig
fremgang i resultatet i forhold til sidste år, til trods for, at årets resultat
påvirkes negativt af afhændede aktiviteter. 

Adm. Direktør Jan Christensen udtaler:
”Jeg hæfter mig ved, at vi forbedrer resultatet væsentligt i forhold til sidste
år. Over det sidste halve år har vi trimmet virksomheden ved blandt andet at
finde nye ejere til sportsvirksomhederne udover fodbold, således at koncernen
nu udgøres af AGF Fodbold og driften af Atletion. Vi fokuserer i øjeblikket
100% på at vende den aportslige udvikling, således at AGF også er at finde i
Superligaen i næste sæson.” 

For yderligere oplysninger kontakt venligst adm. direktør Jan Christensen på
tlf. 30 91 00 01. 

Med venlig hilsen
Århus Elite A/S

Attachments

fondsbrsmeddelelse nr. 10-2010 periodemeddelelse_3_kvartal_2009-10.pdf