Delårsrapport for 1. kvartal 2010


• Periodens resultat af primær drift før af- og nedskrivninger(EBITDA) lever op
til forventningerne og udgør -3,8 mio. kr. mod -62,6 mio. kr i 1. kvartal 2009.
Dette er en forbedring på 58,7 mio. kr. Ophørende aktiviteter viser et resultat
på -18,3 mio. kr.
 
• Koncernomsætningen er 834,8 mio. kr. mod 1.100,0 mio. kr. i 1. kvartal 2009
eller en nedgang på 265,3 mio. kr.
 
• Omkostningerne er reduceret med 62,4 mio. kr. Dette afspejler effekten af de
besparelsestiltag, der blev iværksat ultimo 2008 og i løbet af 2009. Driften
effektiviseres fortsat, og de 2 centrallagre i moderselskabet leverer fortsat
produktivitetsstigninger og serviceforbedringer.
 
• Koncernbalancen udgør 3.008,0 mio. kr. mod 3.635,8 mio. kr. ultimo marts
2009. Reduktionen i balancen på 627,8 mio. kr. kan hovedsageligt henføres til
en reduktion af lagerbeholdninger samt en reduktion i koncernens ophørende
aktiviteter og aktiver bestemt for salg. 
 
• Egenkapitalen udgør pr. 31. marts 2010 -5,7 mio. kr. Egenkapitalen suppleres
af den ansvarlige lånekapital som uændret udgør 550 mio. kr. Egenkapital og
ansvarlig lånekapital udgør tilsammen 18,1% af balancesummen. 
 
• Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteten udgør -49,3 mio. kr., hvilket
er på niveau med det forventede. Pengestrømmen i kvartalet er negativt påvirket
af en stigende pengebinding i arbejdskapitalen, som skyldes at aktiviteten i
marts har været højere end i december 2009. 
 
• Koncernen har fortsat en god likviditet og et kapitalberedskab, der sammen
med de gennemførte rationaliseringstiltag skaber gode forudsætninger for
koncernens fremtidige drift og udvikling.

• Det er fortsat forventningen, at EBITDA for 2010 vil udgøre mellem 50 og 100
mio. kr. før gevinster fra salg af ejendomme.

Attachments

2010 nr. 09 - delarsrapport 1. kvt. 2010.pdf