NASDAQ OMX First North meddelelse nr. 52, Vejle den 10. maj 2010 Kvartalsrapport for 3. kvartal (perioden 1.1.2010 - 31.3.2010) for regnskabsåret 2009/2010 Travelmarket fastholder forventningerne til året, efter EBITDA overskud på t.kr. 1.193 i 3. kvartal • Omsætningen steg i 3. kvartal 7 % i forhold til samme periode året før • Positivt EBITDA resultat på t.kr. 1.193 for 3. kvartal • Resultatet efter skat steg i 3. kvartal 44 % i forhold til samme periode året før • Periodens samlede pengestrømme forbedrede sig markant i forhold til samme periode året før • Flere nye strategiske partneraftaler indgået og lanceret i perioden Nettoomsætningen i 3. kvartal (1.1.2010 - 31.3.2010) blev t.kr. 7.328 mod t.kr. 6.820 i samme periode sidste år. Koncernens nettoomsætning for de første 3 kvartaler af 2009/2010 blev t.kr. 18.272 mod t.kr.17.958 i samme periode sidste år. EBITDA resultatet på t.kr. 1.193 blev forbedret med 5 % i forhold til 3. kvartal sidste år. Koncernens samlede resultat for de første 3 kvartaler af 2009/2010 blev på t.kr. 1.796 før afskrivninger (EBITDA) mod t.kr. 2.331 i 2008/2009. Resultatet i 3. kvartal efter skat blev herved t.kr. 432, hvilket er en vækst på 44 % i forhold til 3. kvartal sidste år. År til dato er resultat efter skat t.kr. -319. Forbedring af pengestrøm Travelmarket har i den seneste periode fokuseret på at forbedre virksomhedens pengestrømme, hvilke har positiv afspejlet i markant ændring i bindingen af kapital. Driftens pengestrømme har således udviklet sig meget positivt, hvilket har resulteret i en samlet positiv pengestrøm. Forventninger til regnskabsåret Travelmarket fastholder, med baggrund i den positive udvikling for 2. og 3. kvartal af indeværende regnskabsår, og en generel positiv markedsudvikling, forventningerne til 2009/2010 regnskabsåret. Travelmarket forventer altså en stigning i omsætningen og et forbedret resultat i forhold til 2008/2009 regnskabsåret. Travelmarket har ændret regnskabsprincip, og er overgået til IFRS (International Financial Reporting Standards) for at følge de samme standarder som andre danske børsnoterede virksomheder, og dermed give et bedre sammenligningsgrundlag for investorer. Effekter af overgangen til IFRS kan ses i detaljer i det vedhæftede perioderesultat. Travelmarket har i 3. kvartal afklaret en usikkerhed fra 2008 omkring afgiftsgrundlaget på visse elektroniske ydelser. Sagen er afsluttet med et forlig med SKAT, travelmarket har i den forbindelse udgiftsført t.kr. 191 i 3. kvartal. Der forventes ikke yderligere indflydelse eller usikkerhed fra afgiftssagen på virksomhedens fremtidige indregning og måling af indtjeningen. Aktiviteter: Virksomheden har i perioden brugt betydelige ressourcer på produktudvikling og etablering af rejsesøgemaskiner hos partnere, da dette vurderes at have en vigtig strategisk og kommerciel betydning. Således er der lanceret samarbejder om rejsesøgemaskiner med bl.a. dba.dk/eBay, Nordjyske Medier, og Rejsemagasinet Vagabond. Herudover leverede webbureauet Travelmarket Interactive international webplatform til hotelkæden Hyatt. Travelmarket relancerede i løbet af 3. kvartal hotelsøgemaskinen, som både i eget og i partner regi forventes at give en merværdi for brugere. Hotelsøgemaskinen kan bruges både nationalt og internationalt, og søger blandt mange tusinde hoteller på verdensplan. Øvrige oplysninger Aktieforhold: Travelmarket A/S' aktier sluttede i 3. kvartal af regnskabsåret 2009/2010 den 31. marts 2010 i kurs 13,50. Travelmarket A/S har 2.750.000 stk. aktier fordelt på 114 aktionærer. Følgende aktionærer har i henhold til Værdipapirlovens § 29 overfor Travelmarket A/S oplyst at eje mere end 5 % af selskabets aktiekapital. Richard Bunck - 70,8 % - svarende til 1.946.659 stk. aktier Ole Stouby - 23,0 % svarende til 632.500 stk. aktier Egne aktier: Travelmarket købte i februar 2009 82.500 stk. egne aktier til en aktieoptionsordning til medarbejderne. Insidernes aktiebesiddelser: Medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Travelmarket A/S besidder pr. 31. marts 2010 direkte og indirekte i alt 637.100 stk. aktier i Travelmarket A/S. Certified Adviser og dennes relevante medarbejdere har ingen aktiebesiddelser i selskabet. Årsregnskabet 2009/2010 (1. juli 2009 - 30. juni 2010) offentliggøres 10. september 2010. Yderligere information: Travelmarket A/S, direktør Ole Stouby, telefon 76 43 30 54 - mobil 40 81 72 47, ols@travelmarket.com Certified Adviser: Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 33 64 92 00, website: www.dspco.dk Om Travelmarket: Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine - www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod ferierejsende, der gratis får stillet rejsesøgemaskiner til rådighed. www.businesstravelmarket.dk er en målrettet service til virksomheders erhvervsrejser. Travelmarket A/S (cvr. nr. 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på First North under TMCOM. Investormateriale forefindes under www.investor.travelmarket-interactive.dk Bilag: Bilag 1 til FN meddelelse nr. 52 (hovedtal) Bilag 2 til FN meddelelse nr. 52 (perioderesultat for 3.kvartal og år til dato for regnskabsåret 2009/2010) Bilag 3 til FN meddelelse nr. 52 (sammenligningstal med IFRS-effekt for regnskabsårene 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009) Bilag 4 til FN meddelelse nr. 52 (overgang til IFRS)