Affitech Annoncerer Organisationsændringer


Meddelelse nr. 18/2010			
                                     
COO erstatter CEO                                                               

Affitech bevarer fokus på GPCR-molekyler og hurtig udvikling af pipeline        
programmer med sin russiske partner NTS Plus                                    

København og Oslo, 19. maj 2010                                                 
Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, annoncerer i 
dag organisatoriske ændringer. CEO Dr. Robert Burns forlader virksomheden og    
bliver erstattet af Dr. Martin Welschof, der bliver administrerende direktør i  
Affitech A/S.                                                                   

Integration af udviklingsplaner med NTS Plus                                    
Affitech annoncerede for nyligt et forsknings- og udviklingssamarbejde samt en  
licensaftale med russiske NTS Plus (NauchTekhStroy Plus - en biotekvirksomhed,  
som er 50% ejet af Pharmstandard, Ruslands førende lægemiddelvirksomhed, og  50%
ejet af Dr. Aleksandr Shuster, en førende russisk entreprenør inden for         
læge­mid­del­udvikling). I henhold til samarbejdsaftalen vil Affitech modtage   
licens­beta­linger på 4,5 millioner Euro og op til yderligere 18,5 millioner    
Euro som udviklings- og regulatoriske milepælsbetalinger samt forhåndsbetalte   
royaltybetalinger plus høje en­­kelt­­cifrede procentvise royaltybetalinger på  
alle nettosalg af licenserede pro­dukter i CIS lande.  Pharmstandard, den       
førende lægemiddelvirksomhed i Rusland, vil tage sig af markedsføring af        
lægemidler i Rusland og CIS lande.  Samarbejdet fokuserer på to potentielle     
antistoflægemidler:                                                             

AT001 (også kendt som r84), er et nyt, patenteret antistoflægemiddel rettet mod 
vaskulær endothelial vækstfaktor (VEGF), der bliver udviklet som en potentiel   
konkurrent til bevacizumab (Avastin®) til behandling af visse kræftsygdomme.    

AT008 er et nyt patenteret antistoflægemiddel rettet mod CCR4, en vigtig        
G-protein koblet receptor (“GPCR”) på overfladen af mange kræftceller og celler 
I immunsystemet.  AT008 forventes at kunne anvendes i behandlingen af kræft og  
visse andre sygdomme.                                                           

Da selskabets umiddelbare fokus er en hurtig implementering af de to førende    
udviklingsprogrammer i samarbejde med NTS Plus såvel som fortsat udvikling af   
Affitechs anti-GPCR forskningspipeline, forlader Dr. Robert Burns stillingen som
CEO og bliver erstattet af Dr. Martin Welschof, der bliver administrerende      
direktør i Affitech A/S.  Dr. Welschof var tidligere Chief Operating Officer    
(COO) og endnu tidligere administrerende direktør i Affitech AS i Oslo, Norge.  

Aleksandr Shuster, Affitechs bestyrelsesformand udtaler:                        
“Robert har med stor succes ledet Affitechs transformation gennem transaktionen 
med Trans Nova og samarbejdsaftalen med NTS Plus og overlader nu selskabet til  
Martin Welschofs kompetente ledelse, da Affitech indleder næste fase af sin     
transformation - opbygningen af en stærk og innovativ udviklingspipeline af nye 
antistoflægemidler.”                                                            

“Den hurtige og effektive udvikling af anti-VEGF og anti-CCR4 programmerne      
sammen med NTS Plus forventes at drive næste fase af selskabets udvikling.  Det 
er for­vent­ningen, at Selskabet ved at udvikle disse programmer i Rusland      
hurtigere, end man ellers kunne gøre det, vil kunne producere kliniske data, og 
at dette baner vej for hurtigt at skabe værdi for vores aktionærer.”            

Strategisk fokus på lægemidler rettet mod GPCR                                  
Affitechs forretningsstrategi er fokuseret på udvikling af nye                  
antistoflægemidler rettet mod GPCR molekyler (G-proteinkoblede receptorer).     
Mange af de behandlingsmæssigt og kommercielt mest markante lægemidler på den   
farmaceutiske markedsplads retter sig mod GPCR molekyler.  Inden for den store  
familie af disse molekyler, har Affitech ind­led­ningsvis valgt at udvikle      
antistoflægemidler mod kemokinreceptor-undergruppen, og Selskabet har på        
nuværende tidspunkt adskillige præ-kliniske programmer på denne nye             
anti-kemokinreceptor arena.                                                     

--------------------------------------------------------------------------------
| For yderligere information, kontakt venligst:                                |
--------------------------------------------------------------------------------
| Affitech A/S:                                                                |
|                                                                              |
| Randi Krogsgaard, Corporate Communications                                   |
| Tlf. +45 2320 1001                                                           |
| Randi@affitech.com                                                           |
--------------------------------------------------------------------------------

Om Affitech A/S                                                                 
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med     
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,  
Norge. Affitech A/S udvikler antistoflægemidler baseret på række patenterede    
antistofteknologier. Affitech A/S' lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod   
kræft og betændelses­tilstande. Affitech A/S' antistoflægemidler mod molekyler  
på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets førende               
teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de      
læge­mid­del­kandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp 
af CBAS™ teknologien. Yderligere information fås på www.affitech.com.           

Ansvarsfraskrivelse                                                             
Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig 
udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige                    
usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være        
væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne               
pressemeddelelse.