Affitech starter præklinisk udvikling af to nye antistoflægemidler. Indledende kliniske undersøgelser vil blive gennemført i samarbejde med NTS PLus


Meddelelse nr. 21/2010			

 - Kliniske undersøgelser med AT001/r84 (anti-VEGF) og AT008 (anti-CCR4) vil
blive 
gennemført i Rusland                                                            
 - Første skridt til at opbygge en klinisk udviklingspipeline af innovative nye 
antistoflægemidler                                                              
 - Hurtig værdiskabelse via unik adgang til det russiske marked og CIS
markederne 
 - Generering af ledende antistoffer rettet mod yderligere fem
kemokinreceptorer 
(G-protein koblede receptorer)                                                  
 - Ændringen fra teknologisk virksomhed til international biofarmaceutisk 
udviklingsvirksomhed fortsætter                                                 

København og Oslo, 30. juni 2010                                                

Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i   
dag at Selskabet har indledt præklinisk udvikling af to nye biofarmaceutiske    
produkter, som Selskabet har rettighederne til; AT001/r84 - et yderst selektivt 
humant VEGF antistof, og AT008 - en human antistof CCR4-antagonist.  Begge      
produkter bliver udviklet som potentielle nye lægemidler til behandling af      
kræft.   De indledende kliniske undersøgelser vil blive udført i Rusland som led
i Affitechs nylige strategiske partnerskab med NTS Plus.  Hvis resultaterne af  
de kliniske undersøgelser er succesfulde, er det Affitechs plan hurtigt at      
markedsføre begge produkter i Rusland og CIS landene via Selskabets alliance med
NTS Plus og Pharmstandard. Affitech vil også søge at markedsføre produkterne i  
andre områder afhængigt af kliniske resultater og yderligere finansiering.      

Administrerende Direktør Martin Welschof udtaler                                

“Vores mål er at udvikle Affitech til at blive en innovativ biofarmaceutisk     
virksomhed i verdensklasse, der opererer internationalt. Vores nye partnerskab  
med NTS Plus, som har en kendt adgang til Rusland og CIS markederne, gør det    
muligt for os hurtigt at indlede kliniske forsøg på mennesker og generere       
omkostningseffektive kliniske data af høj kvalitet inden for en tidsramme, som  
det ikke ville være muligt at overholde andre steder. Sammen med BRIC nationerne
er det russiske farmaceutiske miljø et af de hurtigst voksende og dynamiske     
markeder under udvikling. Vores stærke relation til NTS Plus og virksomhedens   
erfaring med lægemiddeludvikling i Rusland vil formentlig være en fordel for    
Affitech I forbindelse med generering af tidlig omsætning,                      
patientsikkerhedsdata, og klinisk bevis for effekt, idet det vil reducere       
omkostninger og risici betydeligt, før Affitech indleder kliniske undersøgelser 
på andre lægemiddelmarkeder som EU eller USA.”                                  

De første to lægemidler i Affitechs kliniske udviklings pipeline                

AT001/r84                                                                       
AT001/r84 er et nyt humant antistoflægemiddel, som Affitech har rettighederne   
til, rettet mod vaskulær endotel vækstfaktor (VEGF). AT001/r84 har for nyligt   
har vist sig at have en interessant virkning på immunceller i præ-kliniske      
modeller.                                                                       

Anti- VEGF antistofbehandling er en kræftbehandling, der er klinisk valideret.  
Det produkt, der pt. er på markedet er Avastin®, som har ‘blockbuster' status og
en omsætning i 2008 på $4,6 milliarder. Avastin® forudsiges at blive det førende
lægemiddel i 2014 med en omsætning på $ 9 milliarder. Avastin® er imidlertid    
ikke et fuldt humant antistof og har flere veldokumenterede bivirkninger        
(f.eks.. perforeret tarmsystem, blødninger og komplikationer ved sårheling,     
forhøjet blodtryk, blodpropper og protein i urinen). AT001/r84 adskiller sig fra
Avastin® på flere måder, herunder at det er et fuldt humant antistof, som binder
til VEGF på en mere selektiv måde. Disse fordele er en potential forbedring i   
forhold til Avastin®, og specielt har Affitechs AT001/r84 måske en bedre        
bivirkningsprofil.  Data fra de første kliniske forsøg i Rusland vil give       
Affitech mulighed for at vurdere r84s potentiale i andre områder af verden.     

AT008/CCR4                                                                      
AT008/CCR4 er et nyt antistoflægemiddel, som Affitech har rettighederne til,    
rettet mod CCR4, en vigtig G-protein koblet receptor (GPCR) på overfladen af    
mange kræftceller og celler I immun­systemet.  AT008/CCR4 forventes at kunne    
tilbydes til behandling af T-celle blodkræft i form af perifer T-celle lymfom og
T-celle leukæmi/lymfom hos voksne. Lægemidlet bliver også evalueret for sit     
potentiale til behandling af visse solide tumorer og andre sygdomme, hvor       
T-celler kan spille en rolle, som f.eks.  ved alvorlige tilfælde af astma.      

Udsigter for 2010                                                               

Strategisk fokus på G-protein koblede receptorer (GPCR)                         

Affitechs vil fortsat fokusere på identifikation og udvikling af nye humane     
antistoflægemidler rettet mod GPCR molekyler.  Mange af de klinisk og           
kommercielt væsentligste lægemidler på markedet retter sig mod GPCR.  Inden for 
den store familie af GPCR molekyler, har Affitech indledningsvis udvalgt        
undergruppen af kemokinreceptorer (CKR) og evaluerer pt. anti-CKR antistoffer   
som nye effektive lægemidler. CKR er et område, som det hidtil har været        
vanskeligt eller udfordrende at nå. Selskabets intension er at generere førende 
antistoffer rettet mod kemokin­receptorer, herunder CCR4, CXCR4 og CXCR3.       

Industrialisere CBAS™ teknologien                                               
Affitech har bevist, at Selskabet kan skabe og patentere humane antistoffer af  
høj kvalitet rettet mod molekyler, som det ikke er lykkedes for andre           
virksomheder at nå - specielt når det drejer sig om naturlige molekyler på      
celleoverfladen. Et af Affitechs umiddelbare mål er at “industrialisere”        
Selskabets CBAS™ teknologi til et niveau, hvor Affitech væsentligt hurtigere og 
mere forudsigeligt end konkurrenterne kan generere nye førende antistoffer, der 
retter sig mod sådanne meget komplekse molekyler på celleoverfladen.            

Finansielle udsigter for 2010                                                   
Indledningen af produktudvikling med to potentielle nye lægemidler og den succes
Selskabets har med sin CBAS™ teknologiplatform vil resultere i øgede forsknings-
og udviklingsomkostninger i indeværende år.   Affitech anslår, at de totale     
driftsudgifter i 2010 vil være omkring DKK 82-88 millioner, og vurderer         

at nettotabet i 2010 bliver DKK 80-86 millioner. De øgede omkostninger i 2010   
set i forhold til de mere begrænsede forventninger i årsrapporten for 2009      
skyldes primært de øgede muligheder, der er opstået som følge af den strategiske
alliance med NTS Plus.  Den første milepælsbetaling fra forsknings- og          
udviklingsaftalen med NTS Plus forventes at falde i andet kvartal 2011.         

                                                                                

--------------------------------------------------------------------------------
| For yderligere information kontakt venligst Affitech A/S:                    |
--------------------------------------------------------------------------------
| Martin Welschof, Administrerende     | Randi Krogsgaard, Kommunikation og IR |
| Direktør                             | Tlf.: + 45 2320 1001                  |
| Tlf: +47 95 12 81 37                 |                                       |
--------------------------------------------------------------------------------

Om Affitech A/S                                                                 
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med     
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,  
Norge. Affitech A/S udvikler antistoflægemidler baseret på række patenterede    
antistofteknologier. Affitech A/S' lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod   
kræft og betændelses­tilstande. Affitech A/S' antistoflægemidler mod molekyler  
på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets førende               
teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de      
læge­mid­del­kandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp 
af CBAS™ teknologien. Yderligere information fås på www.affitech.com.           

Ansvarsfraskrivelse                                                             
Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig 
udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige                    
usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være        
væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne               
pressemeddelelse.