Børsmeddelelse nr. 16.2010, Delårsrapport 1. januar - 30. juni 2010


SmallCap Danmark A/S's bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt
delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2010, hvorfra følgende kan
fremhæves: 

Resultatet for 1. halvår blev -21,0 mio. kr. før skat og -10,5 mio. kr. efter
skat. I forhold til primo egenkapitalen svarer dette til en negativ forrentning
på 5,3% før skat og 2,7% efter skat. I samme periode er KFMX indekset steget
med 2,9%. 

I 2. kvartal realiserede selskabet et resultat på -49,4 mio. kr. før skat og
-38,0 mio. kr. efter skat. Forrentningen af primo egenkapitalen for det
pågældende kvartal blev derved -11,9% før skat og -9,1% efter skat. KFMX faldt
i 2. kvartal med 7,2%. 

Egenkapitalen udgjorde 360,3 mio. kr. svarende til en indre værdi på 74,0 kr.
pr. aktie. 

De 5 største positive bidragsydere til resultatet i 1. halvår var BoConcept
(+3,8% afkastbidrag), North Media (+3,4%), GN Store Nord (+1,9%), Topsil
(+1,3%) og FLSmidth (+0,5%). Sammenlagt bidrog disse investeringer med 41,7
mio. kr. i afkast. 

Særligt investeringen i Greentech Energy Systems har påvirket afkastet negativt
i 1. halvår 2010 med et negativt afkastbidrag på 10,0%. 

SmallCap Danmark gennemførte primo juli en succesfuld aktieombytning med
aktionærerne i DK Trends Invest. SmallCap Danmark fik derved omkring 300 nye
aktionærer. SmallCap Danmark ejer efter ombytningen 66,7% af DK Trends Invest. 

På baggrund af resultatudviklingen i 1. halvår samt det forhold at large cap
aktier har outperformet small cap aktier markant, får SmallCap Danmark A/S
vanskeligt ved at nå et resultat der er bedre end det generelle aktiemarked i
2010. Selskabets forventninger er således mere afdæmpede end i 1.
kvartalsregnskabet. 

Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S



Jan O. Frøshaug      	Jens Erik Høst
Formand for bestyrelsen	Adm. direktør

Attachments

brsmeddelelse 16.2010 delarsrapport 2q10.pdf