Nykredits og Totalkredits auktioner over rentetilpasningsobligationer i september 2010


Nykredit afvikler auktioner over særligt dækkede obligationer for 47 mia. kr. i
perioden fredag den 3. september til og med fredag den 17. september 2010.
Auktionerne afvikles i forbindelse med rentetilpasning af Nykredits
Tilpasningslån og Totalkredits BoligXlån. 

Denne selskabsmeddelelse beskriver de overordnede rammer for auktionerne.
Uddybende information vil blive offentliggjort senere. 


Tidsplan
Auktionerne afvikles efter følgende tidsplan:

Auktionstype            Periode               Afviklingstidspunkter

Rentetilpasning         3. september -        1. auktion: Bud indtil
ved 10-dages            9. september          kl. 10.30/tildeling kl. 10.40
gennemsnitskurs         og                    2. auktion: Bud indtil
                        13. september -       kl. 11.30/tildeling kl. 11.40
                        17. september


Rentetilpasning         10. september         1. auktion: Bud indtil 
efter                                         kl. 10.30/tildeling kl. 10.40  
auktionskursprincip                           2. auktion: Bud indtil
                                              kl. 11.30/tildeling kl. 11.40


Foreløbige mængder
Nykredit forventer aktuelt at skulle sælge særligt dækkede obligationer
(SDO'er) for i alt 47 mia. kr. Den primære andel heraf vil udgøres af 1-årige
SDO'er. Som de foregående år vil auktionsmængder til refinansiering blive
påvirket af omlægninger og refinansieringsændringer, hvorfor de endelige
auktionsmængder vil kunne afvige fra forventningen. 

Mere detaljerede forventninger til auktionsmængder bliver offentliggjort ultimo
august. Efterfølgende vil de forventede auktionsmængder løbende blive opdateret
på nykredit.com/ir.

Spørgsmål kan rettes til Lars Mossing Madsen, Chef for Realkreditfinans, på
telefon 44 55 11 66 eller kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 
44 55 14 70/20 22 22 72.

Attachments

a1-auktionsdatoer-06082010-dk.pdf