Halvårsrapport 2010


NASDAQ OMX Copenhagen A/S                     Dato: 10.august 2010 
Nikolaj Plads 6                               
1007 København K                              Selskabsmeddelelse nr. 11


Selskabsmeddelelse

Tilfredsstillende overskud før skat på 48 mio. kr. 

Efter betaling af 26 mio. kr. i henhold til Bankpakke I blev Nørresundby Banks
halvårsresultat før skat på 48,2 mio. kr. mod 39,5 mio. kr. i 1. halvår 2009.
Bestyrelsen anser resultatet som tilfredsstillende. 

Resultatet er påvirket af nedskrivninger på 36,7 mio. kr., hvortil kommer 11,0
mio. kr. til dækning af tabsforventningerne jf. Bankpakke I. Det forventes, at
det samlede nedskrivningsbehov for 2010 vil være lavere end i 2009. 

Herudover skal fremhæves:

* Primært resultat 65,6 mio. kr. (før kursreguleringer og nedskrivninger) er
bedre end forventet. 
* Egenkapital forrentning før skat 7,9 % p.a.
* Solvensprocent 15,6, kernekapitalprocent 14,9.
* Statsgaranti op til 2,0 mia. kr. p.t. ikke udnyttet.
* Solidt forhold mellem indlån 5,9 mia. kr. og udlån 5,7 mia. kr. 
* Biersted afdeling sammenlagt med Aabybro afdeling.
* 2750 nye kunder bringer den samlede kundebestand op på knap 60.000.

Med baggrund i halvårsresultatet samt forventningerne til et pænt 2. halvår
vurderes det, at det samlede resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på
udlån m.v. for 2010 vil ligge i det øvre niveau af de tidligere udmeldte
forventninger på 110 - 130 mio. kr. 

Halvårsrapporten er vedhæftet og endvidere tilgængelig på bankens hjemmeside
www.noerresundbybank.dk under "Om banken" - "Selskabsmeddelelser". 

For uddybende kommentarer henvises til direktør Andreas Rasmussen eller
direktør Finn Øst Andersson på telefon 98 70 33 33. 

Venlig hilsen

Mads Hvolby                   Andreas Rasmussen
Formand for bestyrelsen       Bankdirektør

Attachments

2010.08.10_halvarsrapport.pdf