Solar A/S har indgået aftale om køb af dele af aktiviteterne i Otra Danmark A/S, der er ejet af den franske Sonepar-koncern og fungerer som koncernens danske datterselskab. Otra Danmark A/S opererer som grossist inden for produktområderne el-installationsmateriel, belysning, sikring/alarm, tele/data samt ledninger og kabler. Den del af forretningen som Solar koncernens danske selskab Solar Danmark A/S overtager, er for størstedelen salg til el-installatører. Omsætningen i de overtagne aktiviteter udgjorde 202 mio. DKK i 2009. De aktiviteter, som er relateret til elforsyningsselskaber, fortsætter i Otra Danmark A/S regi. Endelig overtagelse forventes at finde sted primo september 2010, hvor yderligere detaljer om overtagelsen vil blive offentliggjort. Med overtagelsen følger Solar A/S op på et af sine strategiske fokusområder, som er at skabe vækst gennem opkøb, der vil styrke markedspositionen yderligere og i dette tilfælde altså på det danske marked. Med venlig hilsen Solar A/S Flemming H. Tomdrup Side 1 af 1