Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af Nykredits Tilpasningslån og Totalkredits BoligXlån (XR) på Nykredit-koncernens refinansieringsauktioner i september udgør 47 mia. DKK i DKK-denominerede fastforrentede stående obligationer. Den udbudte mængde og fordelingen mellem de enkelte obligationer kan ændre sig som følge af låntagernes mulighed for at ændre vilkår på deres lån frem til udgangen af august. Forventninger til udbudsmængderne bliver løbende opdateret på nykredit.com/ir. I auktionsperioden offentliggør Nykredit dagens udbud i de enkelte fondskoder på nykredit.com/ir. Vilkår for auktionerne med liste over berørte obligationer, forventede udbudsmængder, auktionstidspunkter og øvrige vilkår for de enkelte auktioner fremgår af bilag 1 og 2. Spørgsmål vedrørende obligationssalget og tekniske spørgsmål i forbindelse hermed kan rettes til Nykredit Realkredit A/S, Finansafdelingen, ved Lars Mossing Madsen på tlf. 44 55 11 66, Christian Mauritzen på tlf. 44 55 10 14, Pernille Bach Ladevig på tlf. 44 55 10 63 eller Theis Ingerslev på tlf. 44 55 20 21. Øvrige spørgsmål kan rettes til vicedirektør Henrik Hjortshøj-Nielsen, Finansafdelingen, på telefon 44 55 10 40 eller kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 44 55 14 70/20 22 22 72.
Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner over rentetilpasningsobligationer
| Source: Totalkredit A/S