DONG Energy sælger andele af Nordsølicenser


DONG Energy har solgt 15 % af henholdsvis Svane- og Solsortlicenserne (4/98 og
3/09) i den danske del af Nordsøen til VNG Danmark ApS. DONG Energy reducerer
sin andel som en del af en porteføljeoptimering. 

En prøveboring af Svane-feltet foretaget i 2001 af den daværende operatør
ConocoPhillips påviste et muligt stort gas-reservoir, men tekniske problemer i
forbindelse med boringen betød usikkerhed omkring de indsamlede resultater. 
Derfor er en ny prøveboring nødvendig for at kvantificere mængderne og
mulighederne for at indvinde gassen. Som udmeldt tidligere i år vil den
detaljerede planlægning af prøveboringen ske i 2010, og licensgruppen vil
derefter fastlægge den endelige tidsplan for prøveboringen. 

Der er endnu ikke foretaget efterforskningsboring i Solsort-licensen men dette
forventes at ske i indeværende år. 

DONG Energy har efterfølgende 35 % ejerandel og er fortsat operatør i både
Svane og Solsort-licenserne. De øvrige ejere er Bayerngas (30 %), Nordsøfonden
(20 %) og VNG Danmark ApS (15 %). 

VNG Danmark ApS er et datterselskab af VNG Norge AS, som igen er et
datterselskab af VNG - Verbundnetz Gas AG, der har hovedkontor i Leipzig,
Tyskland. 

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger
til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010 eller det udmeldte
forventede investeringsniveau. 


For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560

Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750


DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For
yderligere information, se www.dongenergy.com

Attachments

dong energy slger andele af nordslicenser.pdf