Forløb af ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. august 2010


Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen suppleres med et nyt bestyrelsesmedlem
Agnete Raaschou-Nielsen blev vedtaget.

Agnete Raaschou-Nielsen har op til generalforsamlingen været tilknyttet
bestyrelsen som kommitteret, og under forudsætning af at generalforsamlingen
valgte hende som nyt bestyrelsesmedlem, har det været bestyrelsens hensigt
umiddelbart efter generalforsamlingen at konstituere sig med Agnete
Raaschou-Nielsen som ny bestyrelsesformand.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig derfor med
Agnete Raaschou-Nielsen som formand og direktør Walther Vishof Paulsen som
næstformand.

Agnete Raaschou-Nielsen er valgt for en periode frem til den ordinære
generalforsamling i 2011.

Om Agnete Raaschou-Nielsens baggrund kan oplyses følgende:

Agnete Raaschou-Nielsen (52 år) er direktør i Aalborg Portland A/S og har en
mangeårig ledelseserfaring og indgående kendskab til internationale forhold.
Agnete Raaschou-Nielsen har fra ansættelse i Carlsbergs internationale
organisation erfaring fra international produktion og salg og har efterfølgende
fra ansættelse i ledende stillinger i Aalborg Portland A/S kendskab til
international procesindustri. Hertil kommer bestyrelseserfaring fra børsnoterede
Höganäs AB, en international procesindustriel koncern.

Agnete Raaschou-Nielsen er lic.polit fra Københavns Universitet og har tidligere
haft ansættelser som bl.a. Managing Director i Zacco Denmark A/S, General
Manager for Coca-Cola Tapperierne A/S og Group Vice President i Carlsberg A/S.

Agnete Raaschou-Nielsen er formand for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse,
næstformand for Investeringsforeningen Danske Invest og seks øvrige
investerings-foreninger mv. Agnete Raaschou-Nielsen er medlem af bestyrelsen for
Dalhoff Larsen & Horneman A/S, Danske Invest Management A/S samt udenlandske
datterselskaber til Aalborg Portland A/S

Dirigenten blev bemyndiget til at anmelde det besluttede til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.

Med venlig hilsen
Brødrene Hartmann A/S

Agnete Raaschou-Nielsen

Peter Arndrup Poulsen


[HUG#1439731]


Attachments

Link til meddelelse i PDF.pdf