SELSKABSMEDDELELSE VEDRØRENDE HALVÅRSRAPPORT FOR FØRSTE HALVÅR 2010


SELSKABSMEDDELELSE VEDRØRENDE HALVÅRSRAPPORT FOR FØRSTE HALVÅR 2010             
Meddelelsen offentliggøres 24. august 2010                                      


Resume for første halvår 2010                                                   
Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for første halvår 2010 (perioden
1. januar - 30. juni 2010) for Gyldendal A/S. Halvårsrapporten er ikke revideret
eller gennemgået af selskabets generalforsamlingsvalgte revisor.                

Koncernens nettoomsætning blev på 382 mio. kr., hvilket er en stigning på 19    
mio. kr. (5,3 %) i forhold til første halvår 2009. Stigningen i nettoomsætningen
kan henføres til forøget salg til detailmarkedet - særligt inden for            
krimi-genren.                                                                   

Periodens resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) blev 10,2 mio. kr. mod 2,2
mio. kr. i første halvår 2009. Periodens resultat før skat blev -4,3 mio. kr.   
mod -16,3 mio. kr. for samme periode sidste år. Resultatforbedringen på 12 mio. 
kr. blev opnået ved stigende salg og faldende afskrivninger, hvorimod           
omkostningerne var højere end sidste år, primært pga. modernisering af          
koncernens distributionsanlæg i Nordisk Bog Center A/S.                         

Koncernens omsætning og resultat for første halvår 2010 er bedre end forventet. 

Forventninger til helåret                                                       
Ledelsen fastholder forventningerne til hele 2010 med en koncernomsætning på ca.
870 mio. kr. og et resultat før skat på ca. 65 mio. kr.                         

Koncernen har traditionelt en noget større omsætning og indtjening i andet      
halvår end i første halvår. En væsentlig del af omsætningen og indtjeningen i   
andet halvår stammer fra salget til detailmarkedet, og derfor vil koncernens    
resultat blive påvirket af konjunkturudviklingen resten af året.                


København, den 24. august 2010                                                  
Stig Andersen                                                                   
Administrerende direktør                                                        


For yderligere information kontakt:                                             
Stig Andersen                                                                   
Tlf.: 3375 5555 / 5151 1400

Attachments

halvaarsrapport2010.pdf