Referat: Flügger ordinær generalforsamling den 25.8.2010


Den 25. august kl. 10.00 afholdt Flügger den årlige, ordinære generalforsamling
på selskabets adresse. 100 aktionærer havde løst adgangskort. Der var
repræsenteret ca. 93 % af stemmerne og ca. 80 % af aktiekapitalen. 

Bestyrelsesformanden meddelte i henhold til vedtægternes § 11, at man havde
udpeget Jette Vorstrup til dirigent. 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og
beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne. 

Dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægternes § 12, og følgende blev
foretaget: 

ad 1. Bestyrelsesformanden, Thorkild Juul Jensen, bød velkommen med en
overordnet orien-tering, og adm. direktør Søren P. Olesen fremlagde
årsrapporten, hvor ledelsens beretning er anført. Årsrapporten kan ses på
selskabets hjemmeside. 

ad 2. Generalforsamlingen godkendte årsrapporten.

ad 3. Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til et udbytte på 12
kr. pr. 20 kr. aktie. 

ad 4. Til bestyrelsen blev Thorkild Juul Jensen, Morten Boysen, Peter Aru og
Anja Schnack Jørgensen genvalgt. 

ad 5. Grant Thornton blev genvalgt som selskabets revisor.

ad 6. De foreslåede, administrative tilretninger af selskabets vedtægter -
hovedsagelig som følge af den nye selskabslov - blev vedtaget. 
De tilrettede vedtægter kan ses på selskabets hjemmeside.

Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære
generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier til den på
erhvervelsestidspunktet gældende noteringskurs, med afvigelse på op til 10 %,
således at beholdningen af egne aktier i alt udgør op til 10 % af
aktie¬kapitalen. 

P.S. På efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med
Thorkild Juul Jensen som formand og Morten Boysen som næstformand.

Attachments

referat.pdf