Beslutning om udstedelse af konvertible obligationer


BioPorto A/S skal hermed meddele, at bestyrelsen i henhold til
generalforsamlingens bemyndigelse af 1. april 2009 har truffet beslutning om
udstedelse af konvertible obligationer med et samlet lånebeløb på mindst DKK 7
million og højst DKK 20 million til kurs 100. Tegningen af de konvertible
obligationer sker i perioden frem til 3. september 2010 og finder sted som en
rettet emission til danske pensionskasser og banker samt udvalgte private
investorer og således uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. 

Selskabet har modtaget forhåndstilsagn om tegning af lånebeløb på DKK 10,35
million. Heraf har bestyrelsen givet tilsagn om tegning af DKK 1,2 million og
direktion og ledelse har givet tilsagn om tegning af DKK 600.000. Udstedelsen
af de konvertible obligationer forventes afsluttet medio september 2010.
Selskabet vil efter udløbet af tegningsperioden offentliggøre resultatet af
tegningen. 

De konvertible obligationer vil være undergivet følgende hovedvilkår: 
-	Lånebeløbet modtages til kurs 100.
-	Obligationerne udstedes med en stk. størrelse på DKK 150.000.
-	Obligationerne er dematerialiserede omsætningspapirer, der udstedes gennem VP
Securities A/S til ihændehaver, men kan noteres på navn. 
-	Lånet har ikke status som ansvarlig lånekapital.
-	Renten fastsættes til 8 % p.a.
-	Renten betales helårligt, hver den 20. september, første gang 20. september
2011. 
-	Selskabet vil søge obligationerne optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen
i fjerde kvartal 2010 på baggrund af et prospekt. 
-	Obligationerne er for kreditor og selskabet uopsigelige indtil forfald den
20. september 2013. 

For konverteringsretten gælder følgende hovedvilkår:
-	Långiver kan ved skriftlig meddelelse til selskabet inden for hver periode på
4 uger efter offentliggørelsen af selskabets årsrapport for henholdsvis 2010,
2011 og 2012 samt inden for perioden fra den 3. september 2012 til 20.
september 2012, forlange, at obligationer konverteres til aktier i selskabet. 
-	Långiver kan endvidere forlange obligationer konverteres til aktier i
Selskabet i følgende ekstraordinære tilfælde: a) salg af aktiver fra BioPorto
koncernen, der omfatter mere end 50 % af BioPorto koncernens samlede aktiver i
henhold til seneste årsrapport; eller b) beslutning om ophør af selskabet
herunder ved fusion, spaltning eller likvidation. 
-	Konverteringskursen er fastsat til DKK 6,97 per aktie svarende til kurs 232,
svarende til den gennemsnitlige handelskurs over de seneste 10 børsdage + 25%,
således at en obligation á nom. DKK 150.000 i sin helhed vil udløse i alt
21.250 stk. aktier i selskabet. 
-	Ved konverteringen får de nye aktier samme rettigheder i selskabet som de
eksisterende aktier. 
-	Selskabet skal senest 3 måneder efter konverteringen foranledige, at aktierne
noteres på NASDAQ OMX Copenhagen. 

Bestemmelser vedrørende evt. ændring af konverteringskurs:
-	Forhøjelse eller nedsættelse af aktiekapitalen (herunder i forbindelse med
fusion og spaltning), udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af nye
konvertible obligationer eller gældsbreve, der finder sted i tiden indtil
konvertering, ændrer ikke den nævnte konverteringskurs og/eller antallet af
aktier der tegnes ved konverteringen, såfremt den pågældende transaktion er
sket til markedskurs. 
-	Hvis selskabet træffer beslutning om kapitaludvidelser, der finder sted til
en kurs under markedskursen på tegningstidspunktet, eller hvis der sker
kapitelnedsættelse til dækning af underskud, overførsel til særlig fond eller
med udbetaling til aktionærer til en kurs over markedskursen, eller hvis
selskabet træffer beslutning om udstedelse af fondsaktier eller ændring af hver
akties pålydende, skal konverteringskursen og/eller antallet af aktier, der
tegnes ved konverteringen, reguleres forholdsmæssigt, således at den andel af
selskabets samlede reserver, som obligationerne giver ret til, er den samme
såvel før som efter den pågældende transaktion. 
-	Der sker ingen regulering ved udbetaling af udbytte eller ved udstedelse af
tegningsoptioner til nuværende eller tidligere ledelse og medarbejdere eller
ved udstedelse af aktier som følge af udnyttelse af sådanne tegningsoptioner.
Der sker endvidere inden regulering ved konvertering af de obligationer, der er
udstedt i henhold til § 17 i selskabets vedtægter. 

Provenu og anvendelse af provenu
Låneprovenuet skal forbedre koncernens likviditet og reducere den finansielle
risiko. Provenuet udgør maksimalt DKK 20 million og de med udstedelsen
forbundne omkostninger, der afholdes af selskabet, forventes at udgøre
maksimalt DKK 1,5 million. Det er ledelsens forventning at kapitalberedskabet
vil være tilstrækkeligt til at forsætte den planlagte drift af koncernen,
herunder at finansiere de forøgede aktiviteter til beskyttelse af de afgørende
IP rettigheder for NGAL og at sikre en succesfuld lancering af BioPortos NGAL
turbidimetritest, The NGAL Test. Det er ligeledes ledelsens forventning at
koncernens fortsatte finansiering vil være sikret gennem stigende
salgsindtægter, primært fra The NGAL Test. 


Yderligere oplysninger:
Thea Olesen, CEO
Christina Tønnesen, Investor Relations
Telefon: +45 4529 0000
E-mail: investor@bioporto.com

Attachments

09 meddelelse 26.08.10.pdf