Affitech A/S fuldender en transaktion vedrørende S2 teknologi med Expres2ion Biotechnology ApS


Meddelelse nr. 30/2010
                                             

København og Oslo, 16. september 2010                                           

Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i   
dag, at Selskabet har fuldendt en transaktion med Expres2ion Biotechnology ApS  
(“Expres2ion”).  Expres2ion er en nyetableret virksomhed, som er baseret på en  
proprietær produktionsteknologi fra Affitech til rekombinant protein. Ved hjælp 
af denne teknologi kan selskabet producere proteiner i S2 insektceller.         
Transaktionen medfører en investering fra Affitech A/S som et apportindskud i   
form af udstyr og patentrettigheder og en trancheret seed finansiering af       
Expres2ion med Vækstfonden som hovedinvestor. Affitech får et 24% ejerskab af   
Expres2ion, efter at alle trancher er betalt og bibeholder rettighederne til at 
anvende den proprietære S2 teknologi internt. Med denne transaktion tager       
Affitech endnu et skridt til at skærpe Selskabets strategiske fokus på          
identifikation og udvikling af humane antistoflægemidler. Via transaktionen kan 
Affitech desuden drage fordel af en uafhængig værdiskabelse fra S2              
teknologiplatformen.                                                            

S2 teknologien blev evalueret som del af købsprisallokeringen, da Pharmexa A/S  
og Affitech AS blev lagt sammen i 2009. S2 patentet fik en bogført værdi på DKK 
10 mio. ved sammenlægningen af de to virksomheder i 2009. Denne bogførte værdi  
er blevet reduceret via regulære afskrivninger og vil blive nedskrevet til      
omkring DKK 6 mio. i tredje kvartal 2010. Affitech A/S fastholder udsigterne for
2010, dvs. et nettotab på DKK 80-86 mio., når denne nedskrivning er taget i     
betragtning.                                                                    

--------------------------------------------------------------------------------
| For yderligere information, kontakt venligst:                                |
--------------------------------------------------------------------------------
| Martin Welschof, Managing         | Randi Krogsgaard, IR & Corporate         |
| Director                          | Communications                           |
| Tlf.: +47 95 12 81 37             | Tlf.: +45 2320 1001, e-mail:             |
|                                   | ir@affitech.com                          |
--------------------------------------------------------------------------------

Om Affitech A/S                                                                 
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med     
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,  
Norge. Affitech A/S udvikler humane antistoflægemidler baseret på række         
patenterede antistofteknologier. Affitech A/S' lægemiddel­kandidater retter sig 
bl.a. mod kræft og betændelses­tilstande. Affitech A/S' humane                  
antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af 
Selskabets førende teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection).    
Adskillige af de læge­mid­del­kandidater, Selskabet har rettighederne til, er   
udviklet ved hjælp af CBAS™ teknologien. Yderligere information fås på          
www.affitech.com.                                                               

Ansvarsfraskrivelse                                                             
Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig 
udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige                    
usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være        
væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne               
pressemeddelelse.

Attachments

2010_09_16_pr_30_final_ expres2ion_dk.pdf