JAOO bliver til goto;


Nyt navn - samme konference!  

JAOO er vokset fra sit navn. Vi har fundet et nyt, der omfavner hele
konferencen fra det brede specter af emner til det 360° perspektiv, der er den
røde tråd i vores program i dag. Derfor hedder JAOO fra nu af goto; 
 
JAOO startede som en softwareudviklings konference primært med fokus på Java og
Objekt orienterede programmeringssprog. Nu 14 år efter har konferencen udviklet
sig til at favne bredt på emnesiden:  .Net, mobil udvikling, Open Source, Agil
udvikling, Arkitektur og Design, Web, Cloud, nye sprog og proces er blot et
lille udvalg af, hvad vi har at byde på. 

Vores nye navn goto; fanger vores koncept med også at indlemme nye emner, så
snart de er relevante og interessante for softwareudviklingsbranchen. I
fremtiden vil goto; konferencerne altid fastholde det samme høje niveau af
verdensklasse talere, tracks, netværksmuligheder og den generelt høje standard,
som vores deltagere gennem årene har lært at forvente. 

Det er softwareudviklingshuset Trifork A/S, der står bag GOTO konferencerne. I
maj 2011lancerer vi vores første konference med det nye navn: GOTO Copenhagen.
Det er helt præcis 9.-13. maj. Denne konference arrangerer vi i samarbejde med
DANSK IT. Og 9.-14. oktober 2011: GOTO 
Aarhus (tidligere JAOO).

For yderligere informationer eller spørgsmål om the GOTO conferences i Aarhus
eller København kontakt: Geeta Schmidt, gsm@trifork.com. 

Attachments

trifork_pressemedd_2_2010_v1.pdf