Referat fra ordinær generalforsamling i Euroinvestor den 7. oktober 2010.


År 2009/2010, den 7. oktober, afholdes ordinær generalforsamling i Euroinvestor.com A/S, CVR-nr. 28 07 87 80 (selskabet) på selskabets adresse Philip Heymans Allé 5, 5. sal, 2900 Hellerup.

 

1. Beretning om selskabets virksomhed det forløbende år.
2. Fremlæggelse af årsrapporten.
3. Forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionær.
    a. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier.
    b. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte.
    c. Forslag om opdatering af selskabets vedtægter iht. den nye selskabslov.
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Eventuelt.

 

Til dirigent havde bestyrelsen udpeget Vicedirektør Carsten N. Bach, der konstaterede at 91,21 % af aktiekapitalen var repræsenteret og med den repræsenterede aktiekapitals samtykke, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i enhver henseende med henblik på den foreliggende dagsorden.

 

Ad 1:

 

Euroinvestor aflagde beretningen om selskabets virksomhed i det forgangne regnskabsår.

 

Ad 2:

 

Årsrapporten med revisionspåtegning blev forelagt til generalforsamlings godkendelse.

 

Årsrapporten blev enstemmigt godkendt.

 

Ad 3:

 

Bestyrelsen fremlagde forslag om, at udbetale udbytte på DKK 10 mio. (0,55 per aktie).

 

Forslaget blev godkendt.

 

Ad 4a:

 

Bestyrelsen har stillet forslag om, at selskabets bestyrelse gives bemyndigelse til at træffe beslutning om erhvervelse af egne aktier mod vederlag. Bemyndigelsen skal gælde i en periode på 5 år fra dags dato. Bemyndigelsen gælder erhvervelse af egne aktier op til en værdi af DKK 10.mio. I henhold til bemyndigelsen skal selskabet betale et vederlag på minimum - 10% og maksimum + 10% pr. aktie.

 

Forslaget blev godkendt.

 

Ad 4b:

 

Bestyrelsen har stillet forslag om, at generalforsamlingen giver selskabets bestyrelse bemyndigelse til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte.

 

Forslaget blev godkendt.

 

Ad 4c:

 

Bestyrelsen har stillet forslag om opdatering af selskabets vedtægter iht. den nye selskabslov.

 

Forslaget blev godkendt

 

Ad 5:

 

Bestyrelsen stillede forslag om genvalg af de nuværende bestyrelsesmedlemmer:
Søren Alminde
Jens Alminde
Jeff Saul

 

Forslaget blev godkendt.

 

Ad 6:

 

Bestyrelsen stillede forslag om genvalg af selskabets nuværende revisor:
KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Borups Allé 177, 2000 Frederiksberg.

 

Forslaget blev godkendt

 

Ad 7:

 

Der forelå ingen forslag under dette punkt.

 

Generalforsamlingen bemyndigede herefter Vicedirektør Carsten N. Bach til i relevant omfang at lade det vedtagne registrere og til at foretage sådanne redaktionelle ændringer i dette protokollat, som Erhvervs- og selskabsstyrelsen måtte forlange som betingelse for registrering.
Som dirigent: Carsten N. Bach

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

 

Jens Alminde
CEO
JA@euroinvestor.com