OVERALLOKERINGSRETTEN UDNYTTES FULDT UD I FORBINDELSE MED BØRSINTRODUKTIONEN AF PANDORA A/S. DET SAMLEDE UDBUD ØGES TIL DKK 11.359 MIO.


Nr. 5                                                                           
SELSKABSMEDDELELSE                                                              
8. oktober 2010                                                                 


MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER        
INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER SYDAFRIKA           


Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud i forbindelse med børsintroduktionen af 
PANDORA A/S. Det samlede udbud øges til DKK 11.359 mio.                         

PANDORA A/S (“PANDORA”) meddelte i dag, at Joint Global Coordinators i          
forbindelse med Selskabets børsintroduktion og på vegne af Emissionsbankerne har
udnyttet overallokeringsretten fuldt ud, hvilket medfører et køb af yderligere  
6.682.917 stk. aktier fra Prometheus Invest ApS (den “Sælgende Aktionær”) til   
udbudskursen på DKK 210 pr. aktie.                                              

Således vil det samlede antal udbudte aktier i forbindelse med Udbuddet udgøre  
54.092.844 stk. aktier, hvorved udbuddet forøges til DKK 11.359 mio.            

Efter udnyttelsen af overallokeringsretten og efter at den Sælgende Aktionær har
købt aktier modtaget af indehavere af warrants ved udnyttelse heraf i           
forbindelse med Udbuddet, vil den Sælgende Aktionær eje ca. 57,4% af            
aktiekapitalen i PANDORA.                                                       

Goldman Sachs International, J.P. Morgan Securities Ltd., Morgan Stanley & Co.  
International plc og Nordea Markets (division af Nordea Bank Danmark A/S) er    
udpeget som Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners for Udbuddet, mens   
Carnegie Bank A/S og SEB Enskilda, Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ),     
Copenhagen Branch er udpeget som Co-Lead Managers. N M Rothschild and Sons      
Limited og FIH PARTNERS A/S er udpeget som finansielle rådgivere for PANDORA og 
den Sælgende Aktionær.                                                          

OM PANDORA                                                                      
PANDORA designer, fremstiller, markedsfører og distribuerer håndforarbejdede og 
moderne smykker fremstillet af ædle materialer - fortrinsvis sterlingsølv, guld,
ædel- og halvædelsten samt Murano-glas. Pr. 30. juni 2010 blev PANDORAs smykker 
solgt i 47 lande fordelt på seks kontinenter gennem ca. 10.000 forhandlere,     
herunder mere end 260 PANDORA-brandede konceptbutikker.                         

Selskabets kerneprodukt, som indgår i Moments kollektionen er charm-armbånd     
fremstillet af sterlingsølv og guld kombineret med charms fremstillet af        
forskellige ædle materialer. Selskabet fremstiller desuden andre smykker såsom  
ringe, armbånd, halskæder og øreringe gennem kollektionerne Moments, Stories,   
Compose, LovePods og Liquid Silver.                                             

PANDORA blev stiftet i København i 1982 og beskæftiger på verdensplan mere end  
4.500 medarbejdere, hvoraf mere end 3.300 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor 
PANDORA fremstiller sine smykker. Selskabet er noteret på NASDAQ OMX København. 
PANDORA havde i 2009 en omsætning på ca. DKK 3,5 mia. (ca. EUR 465 mio.) og et  
driftsresultat (EBITDA) på ca. DKK 1,6 mia. I 1. halvår 2010 havde selskabet en 
omsætning på ca. DKK 2,6 mia. (ca. EUR 345 mio.) og et driftsresultat (EBITDA)  
på ca. DKK 1,0 mia.                                                             

KONTAKT                                                                         
For yderligere information kontakt venligst:                                    

Kasper Riis, kommunikationschef                                                 
Telefon +45 3672 0044                                                           
Mobil +45 3035 6728                                                             


Dette dokument og dets indhold må ikke distribueres, direkte eller indirekte, i 
eller til USA (herunder dets territorier og besiddelser, alle enkeltstater i USA
samt District of Columbia) (“USA”).  Dette dokument udgør ikke et tilbud eller  
en del af et tilbud om at sælge, eller en opfordring til at tilbyde at købe,    
værdipapirer i USA. Værdipapirerne i PANDORA A/S er ikke og vil ikke blive      
registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 (“Securities Act”) og må  
ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en registrering eller en   
gældende undtagelse fra eller i en transaktion, som ikke er underlagt,          
registreringskravene i Securities Act.                                          

I enhver EØS-medlemsstat ud over Danmark, som har gennemført direktiv 2003/71/EF
(sammen med alle gældende gennemførelses­bestemmelser i de enkelte              
medlemsstater, benævnt “Prospektdirektivet”), er dette dokument alene rettet mod
og henvender sig alene til kvalificerede investorer i den pågældende            
medlemsstat, som omhandlet i Prospektdirektivet.                                

Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til 1) personer uden for      
Storbritannien, 2) "investment professionals" omfattet af Article 19(5) i U.K.  
Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Den  
Britiske Bekendtgørelse"), eller 3) “high net worth entities” som hører ind     
under Article 49(2)(a) til (d) i Den Britiske Bekendtgørelse (alle sådanne      
personer, der beskrives i ovenstående pkt. 1) til 3), betegnes under et         
“Relevante Personer”).  Værdipapirerne er kun tilgængelige for, og enhver       
opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller 
på anden måde erhverve sådanne værdipapirer vil kun blive indgået med relevante 
personer.  Personer, der ikke er relevante personer, bør ikke handle på baggrund
af eller i tillid til dette dokument og dets indhold.                           

Stabilisation / FSA.

Attachments

pandora_company announcement_no.5_dk_08102010_final.pdf