Alm. Brand Pantebreve A/S - kvartalsrapport for tredje kvartal 2010


Vedlagt fremsendes selskabets kvartalsrapport for tredje kvartal 2010, hvoraf
følgende kan fremhæves: 
•	Alm. Brand Pantebreve A/S har i tredje kvartal 2010 realiseret et underskud
på 34 mio.kr. mod et underskud på 67 mio.kr. i samme periode sidste år. År til
dato udgjorde resultatet et underskud på 81 mio.kr. mod et underskud på 89
mio.kr. i samme periode sidste år. 
•	I lyset af selskabets nuværende økonomiske situation har bestyrelsen valgt at
fremrykke tidspunktet for offentliggørelse af selskabets kvartalsrapport for
tredje kvartal 2010. 
•	Resultatet år til dato er påvirket af tre væsentlige faktorer; 
•	Betydelige nedskrivninger på pantebreve i de tre første kvartaler af 2010
•	En urealiseret kursgevinst som følge af rentefald i 2010
•	Et urealiseret kurstab på pantebrevsporteføljen i tredje kvartal 2010 som
følge af ajourføring af pantebrevenes sikkerhedsmæssige placering 
•	Resultatet er utilfredsstillende og har medført, at egenkapitalen ultimo
tredje kvartal 2010 er faldet til 3 mio.kr. mod 83 mio.kr. ultimo 2009. Den
indre værdi pr. aktie udgør 2 kr. 
ultimo tredje kvartal 2010 mod 50 kr. ultimo 2009.
•	Selskabet nedjusterer forventningerne til årets resultat fra et underskud i
niveauet 80 mio.kr. til et underskud i niveauet 100 mio.kr. Såfremt
årsresultatet realiseres som forventet, vil egenkapitalen ultimo 2010 være
negativ i niveauet 20 mio.kr. 
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
bestyrelses-formand Søren Boe Mortensen eller direktør Bo Chr. Alberg på
telefon 35 47 48 49. 
Med venlig hilsen

Alm. Brand Pantebreve A/S

Søren Boe Mortensen	
Bestyrelsesformand

Attachments

abp-14-2010 - kvartalsrapport 3. kvartal