Rella Holding A/S, Orientering om 3. kvartal 2010


Meddelelse nr. 23/2010	                                                        
København, den 27. oktober 2010 

NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K 

Orientering om 3. kvartal 2010

Rella Holding A/S' virksomhed
Rella Holding A/S' formål er at eje B-aktier i mediekoncernen Carl Allers
Etablissement A/S (CAE). 

Da CAE kun offentliggør finansiel information én gang om året i årsrapporten
ultimo januar, udarbejder Rella Holding A/S ikke kvartalsregnskaber, da disse
ville have en begrænset informationsværdi. 

Rella Holding A/S har i 3. kvartal erhvervet nom. kr. 40.000 B-aktier i CAE til
kurs 8.000 svarende til en samlet købesum på kr. 3,2 mio. Rella Holding A/S'
beholdning af CAE B-aktier udgør herefter nom. kr. 9.312.000 svarende til 57,3%
af CAE's udestående aktiekapital, når der korrigeres for CAE's beholdning af
egne aktier pr. 30. september 2009. Det bemærkes, at CAE B-aktierne ikke har
stemmeret. 

Køb af egne aktier
I overensstemmelse med de på de to senest afholdte ordinære generalforsamlinger
givne bemyndigelser har Rella Holding A/S i årets første tre kvartaler
erhvervet 447.924 stk. egne aktier, heraf 253.257 stk. i 3. kvartal 2010. Den
gennemsnitlige købspris pr. aktie for de i 3. kvartal erhvervede aktier var kr.
33,0. Børskursen pr. 30.9.2010 var kr. 33 pr. aktie. 

Beholdningen af egne aktier udgjorde pr. 30.9.2010 403.892 stk., jf.
nedenstående opstilling: 

Beholdning pr. 1. januar 2010	255.968 stk.
Købt i 1. halvår 2010	         194.667 stk.
Annullering 17. august 2010         -300.000 stk.
Købt i 3. kvartal 2010	         253.257 stk.
Beholdning pr. 30. september 2010	403.892 stk.

Bankgæld
Rella Holding A/S' bankgæld pr. 30.9.2010 andrager kr. 115,4 mio incl. påløbne
renter. Bankgælden forrentes p.t. med 4,37 % p.a. 

Forventning til indeværende regnskabsår
For hele regnskabsåret 2010 forventer Rella Holding A/S fortsat et
nettoresultat på ca. kr. 19 mio, jf. selskabets halvårsrapport 2010 af
27.8.2010. 

Med venlig hilsen
Rella Holding A/S

Kontakt: Jens Arnth-Jensen, direktør. Tlf.: 45 42 45 17


For yderligere information om Carl Allers Etablissement A/S og Rella Holding
A/S kan henvises til selskabernes hjemmesider, www.aller.dk og www.rella.dk

Attachments

20101027 rella - orientering om 3. kv. 2010.pdf