SCF Technologies opsiger medarbejderne


Selskabsmeddelelse

Meddelelse nr. 34/2010
29. oktober 2010                        

SCF Technologies A/S opsiger medarbejderne                                      

Som tidligere oplyst undersøger ledelsen i SCF om, der kan skabes et grundlag   
for hel eller delvis videreførelse af selskabet og dets aktiviteter.            

Da der på nuværende tidspunkt ikke er fundet en afklaring på selskabets         
fremtidige situation, har SCFs bestyrelse besluttet at opsige selskabets        
resterende 14 medarbejdere inklusiv direktionen for herigennem at skabe størst  
mulig fleksibilitet i en fremadrettet løsning.                                  

Som tidligere meddelt vil selskabets CFO, Erik Winther, blive afregistreret som 
direktør for selskabet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men fortsat bistå      
selskabet i en overgangsperiode.                                                

Selskabets ledelse fortsætter bestræbelserne på at opnå et grundlag for hel     
eller delvis videreførelse af selskabet og dets aktiviteter. Dette forventes    
afsluttet i løbet af november måned. SCF vil som tidligere meddelt orientere om 
resultatet af disse bestræbelser senest den 25. november 2010.                  


København, den 29. oktober 2010                                                 


Ulrik Jensen                                                                    
Adm. direktør                                                                   

Kontakt:	                                                                       
Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 88 30 32 00 eller 30 36 00 90.                 
www.scf-technologies.com                                                        

Visse udsagn i denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Disse udsagn   
vedrører ledelsens forventninger, overbevisninger, intentioner og strategier    
vedrørende fremtiden pr. denne dato. Udsagnene kan identificeres ved brugen af  
ord som ”forventer”, ”vurderer”, ”skønner”, ”venter”, ”agter”, ”kan”,           
”planlægger”, ”forudser”, ”bør”, ”søger” og tilsvarende udtryk. De fremadrettede
udsagn afspejler ledelsens nuværende synspunkter og antagelser med hensyn til   
fremtidige begivenheder og er dermed behæftet med betydelige risici og          
usikkerheder. De faktiske og fremtidige resultater og udviklingen kan afvige    
væsentligt fra, hvad der er angivet i disse udsagn. Bortset fra eventuelle      
oplysninger, som SCF efter dansk ret er forpligtet til at offentliggøre, agter  
SCF ikke og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede
udsagn i denne meddelelse.

Attachments

scf meddelelse 34 2010 opsigelse af medarbejderne.pdf