Kvartalsorientering for 1. - 3. kvartal 2010 fra Aarhus Lokalbank


Utilfredsstillende resultat som følge af fortsat vanskelige konjunkturer og
dermed forhøjede nedskrivninger. 
•	Utilfredsstillende resultat på -83,9 mio. kr. før skat som følge af
betydelige nedskrivninger på udlån mv., men fortsat beskedne realiseret tab på
0,8 mio. kr. 
•	Resultatet er negativt påvirket med 25,0 mio. kr. som følge af betaling til
Bankpakke I. Aarhus Lokalbank har nu indregnet bankens maksimale andel af
tabskautionen på 10 mia. kr. til Finansiel Stabilitet. 
•	Aarhus Lokalbanks samlede udgift til Bankpakke I, udgør 63,7 mio. kr. siden
1. oktober 2008. 
Positive kursreguleringer, særdeles stærk likviditet og betydelig solvensmæssig
overdækning 
•	Positive kursreguleringer på 16,7 mio.kr. 
•	Overdækning i forhold til likviditetskrav er 300,9 % - svarende til en
likviditetsreserve på 2.001 mio. kr. 
•	Solid solvensprocent på 17,4 overfor det individuelle solvensbehov på 12,0 -
svarende til en solvensmæssig dækning på 145,0 %. 
Rekordhøje indlån. 
•	Betydelig indlånsstigning på over 1 mia. kr. i årets første 3 kvartaler.
Økonomiske tilpasninger
•	På baggrund af det utilfredsstillende resultat og de vanskelige konjunkturer,
er det besluttet at foretage en række økonomiske tilpasninger, herunder at
reducere i bankens medarbejderstab med 9 medarbejdere, der i dag er
beskæftiget i såvel bankens hovedsæde som i afdelingsnettet. 
•	Der foretages et mindre antal interne rokeringer samt en lang række tiltag,
som sikrer Aarhus Lokalbanks videreudvikling som et stærkt og selvstændigt
pengeinstitut i Østjylland med stærk likviditet og solide kapitalforhold. 
•	Banken fortsætter refinansiering af en række tyske ejendomme, hvilket vil
nedbringe bankens udlån og garantier med 300-500 mio. kr. inden for de næste
6-12 måneder. 
Forventninger til årsresultat
•	Forventningerne til årsregnskabet nedjusteres til et underskud før skat i et
niveau svarende til resultatet pr. 30/9 2010. 

Eventuelle spørgsmål til kvartalsorienteringen bedes rettet til: 
Bankdirektør Per Hermansen - tlf. 87 61 46 05.

Attachments

meddelelse nr. 22-2010.pdf