NunaMinerals finder højlødig guldzone i Sydgrønland


NunaMinerals finder Højlødig guld-zone i Sydgrønland                            

NUUK, 10. november 2010 - NUNAMINERALS (NUNA.CO) kan med glæde meddele følgende 
i fortsættelse af selskabets børsmeddelelse i juli 2010 vedrørende positive     
resultater fra fase 1 guldefterforskningen i Sydgrønland kan NunaMinerals       
yderligere annoncere følgende positive resultater fra fase 2 efterforskningen:  

- Meget høje lødigheder på op til 1013 g/t guld i multiple kvartsgange 
- Granitiske værtsbjergarter indeholder op til 12,1 g/t guld 
- Koncessioner dækker >1.500 km2 prospektiv land med talrige
guldmineraliseringer 

Baggrund                                                                        
I juli 2010 rapporterede NunaMinerals om fund af guldførende graniter med       
indhold på op til 7,5 g/t guld indenfor selskabets Vagar                        
efterforskningskoncession. Selskabets har efterfølgende gennemført              
efterforskning med fokus på Niaqornaarsuk-halvøen i Sydvestgrønland beliggende  
ca. 25 km nord for den producerende Nalunaq Gold Mine, samt i Kangerluluk i     
Sydøstgrønland, ca. 120 km nordøst for Nalunaq Gold Mine. Begge prospekter er   
beliggende indenfor en 175 km lang, regional guldprospektiv zone.  Områdets     
geologi domineres af granitiske bjergarter.                                     

Som en kommentar til disse positive resultater udtrykker Ole Christiansen, CEO i
NunaMinerals: ”Sidste del af feltsæson 2010 har givet gode resultater for vores 
guldefterforskning i Sydgrønland. Vores aktivitet i Amphibolite Ridge bekræfter 
tilstedeværelsen af guld i et bredt, mineraliseret system. Vi vil nu fokusere på
at analysere vore resultater i detaljer mens vi forbereder os på at gennemføre  
opfølgende aktiviteter i 2011.”                                                 

Boremål identificeret                                                           
Der er lokaliseret mindst to nye boremål indenfor de >1.500 km2 store           
koncessioner over Nanortalik Gold Province.                                     

Ved Amphibolite Ridge, som er beliggende på Niaqornaarsuk-halvøen tæt på        
eksisterende mine-infrastruktur (Nalunaq Gold Mine) indeholder flere            
kvartsprøver mere end 100 g/t guld, med højeste indhold på 1.013 g/t guld.      
Historiske chip prøver fra en kvartsgang med sidesten indeholder op til 16,6 g/t
guld over 12 m. Guldet findes i granodioriter og i kvartsgange som sidder i     
værtsbjergarterne granodiorit og amfibolit. To kvartsgange med tykkelser på ca. 
0,5 m og med en indbyrdes afstand på ca. 50 m kan følges over en strækning på   
mindst 500 m, hvor de er delvist skjult. Granodioriten, som er vært for gangen, 
indeholder op til 12,1 g/t guld.                                                

Rekognoscerende efterforskning ved Kangerluluk i den østlige ende af Nanortalik 
Gold Province, giver bjergartsprøver med indehold af op til 17,5 g/t guld       
indenfor en shear-zone som kan følges over en strækning på mere end 500 m.      
Historiske bjergartsprøver indeholder op til 118 g/t guld.                      

Et oversigtskort over lokaliteter kan ses på www.nunaminerals.com               


Efterforskningsprogram 2011                                                     
NunaMinerals er i gang med at lokalisere en borerig som vil kunne mobiliseres   
til boremål i Amphibolite Ridge og Kangerluluk. Boringer af disse meget         
prospektive områder forventes opstartet i foråret 2011.                         

Yderligere efterforskning i Nanortalik Gold Province er planlagt og vil kunne   
føre til nye fund of nye boremål i løbet af 2011.                               

NunaMinerals søger aktivt efter mulige partnere til disse guldprojekter i       
Sydgrønland.                                                                    

De tekniske informationer indeholdt i denne meddelelse er på vegne af selskabet 
gennemgået og bekræftet af Dr. Peter Brown, MIMMM. Dr. Brown er en kvalificeret 
person med tilstrækkelig erfaring og kvalifikationer. Dr. Brown er chefgeolog i 
NunaMinerals.                                                                   

Prøver er analyseret af Actlabs Greenland ifølge ISO 17025 standarder. Alle data
er gennemgået i henhold til ISO 17025 af det akkrediterede Activation           
Laboratories Ltd., Ancaster, Canada. Bjergartsprøver er blevet tørret, knust og 
pulveriseret. Prøverne er knust så ca. 90% passerer minus 10 mesh (ca. 2 mm) og 
derefter splittet ved brug af en ribsplitter. En delprøve på ca. 250 gram er    
derefter pulveriseret ved brug af en ringmølle til ca. 140 mesh (ca. 0,1 mm). En
delprøve på 30,0 gram fra den pulveriserede prøve er derefter blevet analyseret 
for guld ved fire assay med en ICP-OES afslutning. Guldindhold på mere end 10,0 
g/t er blevet re-analyseret, hvor et efterfølgende 30,0 gram split af det       
pulveriserede materiale er analyseret ved fire assay med gravimetrisk           
afslutning. Alle restprøver fra knusningen og pulveriseringen opbevares for     
tiden af Actlabs Greenland. Blanke (prøver uden metalindhold) prøver og         
certificerede standarder er blevet indsat prøveleverancerne og udgør hver 4,2%  
af analyserne. Disse fungerer som redskab for kvalitetskontrol i tillæg til     
laboratoriets egne interne kontroller.                                          

Om NunaMinerals                                                                 
NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter    
guld og andre ædel- og basismetaller. Selskabet er med sin forankring i Grønland
velpositioneret til at udnytte mineralpotentialet i et af de sidste uudforskede 
områder i verden. Den grønlandske undergrund rummer mange ligheder med geologien
i store minelande som Canada, Sydafrika og Australien, hvor der findes          
betydelige mineralforekomster af bl.a. guld, platin, nikkel og kobber. Selskabet
har etableret partnerskaber med blandt andet verdens næststørste diversiferede  
mineselskab, Rio Tinto. I juni 2009 indgik selskabet partnerskab med det        
Vancouver-baserede selskab, Revolution Resources (tidligere kaldt Nuukfjord Gold
Ltd), vedrørende den fortsatte efterforskning og udvikling af Nuuk Guld Province
som indeholder 2 fremskredne efterforskningsprojekter, nemlig Storø             
guldforekomsten samt Qussuk guldprojektet. Indgåelse af partnerskaber, som kan  
tilføre yderligere teknisk og økonomisk kompetence i udviklingen af selskabets  
efterforskningsprojekter, er et central element i NunaMinerals'                 
forretningsmodel. NunaMinerals påbegyndte sine aktiviteter i 1999 og har        
hovedkontor i Nuuk, Grønland. Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S 
under symbolet ”NUNA”.                                                          

                             På bestyrelsens vegne                              
   Ole Christiansen, adm. Direktør & Anton Christoffersen, bestyrelsesformand   

Fremadrettede udsagn                                                            
Fremadrettede udsagn indeholdt i denne meddelelse, herunder beskrivelser af     
NunaMinerals' efterforsknings- og udviklingsprojekter, dets strategi og         
fremtidige planer og forventninger til fremtidig omsætning og indtjening i      
forbindelse hermed afspejler de nuværende forventninger hos NunaMinerals med    
hensyn til fremtidige begivenheder og er undergivet visse risici, usikkerheder  
og antagelser. Mange faktorer kan medføre, at de af NunaMinerals faktisk opnåede
resultater vil afvige væsentligt fra de fremtidige resultater og forventninger, 
der måtte komme til udtryk i eller være forudsat af sådanne fremadrettede       
udsagn. Disse faktorer er blandt andet risici forbundet med efterforsknings-,   
udviklings- og mineaktiviteter, usikkerheder forbundet med resultatet af        
NunaMinerals' efterforsknings- og udviklingsprojekter, herunder risici ved      
forsinkelser og nedlukning af projekter, prisfald, udsving i valutakurser og    
ændringer i licensvilkår, lovgivning og administrativ praksis så vel som        
konkurrencemæssige risici og andre uforudsete faktorer. Skulle en eller flere af
disse risici eller usikkerhedsfaktorer indtræffe, eller skulle en eller flere af
de angivne udsagn vise sig at være forkerte, kan udviklingen afvige væsentligt  
fra de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse. NunaMinerals  
er ikke forpligtet til at opdatere de indeholdte fremadrettede udsagn eller til 
at justere sådanne udsagn i forhold til fremtidige resultater, medmindre dette  
er påkrævet ved lov.                                                            

Yderligere oplysninger kan findes på www.nunaminerals.com eller kontakt:        
Ole Christiansen, CEO NunaMinerals A/S                                          
Kontortelefon +299 36 20 01                                                     
Mobil +299 55 18 57                                                             
E-mail: oc@nunaminerals.com