AQUALIFE A/S udsteder 2.349.924 stk. nye aktier i en rettet emission. Meddelelse nr. 41


NASDAQ OMX                                                                      
Nikolaj Plads 6                                                                 
1007 København                                                                  


                                              First North meddelelse nr. 41-2010


Hørsholm, den 12. november 2010                                                 
                                                   

AQUALIFE A/S har besluttet at udstede 2.349.924 stk. nye aktier i en rettet     
emission til kurs 2,32 pr. aktie.                                               

Bestyrelsen i AQUALIFE A/S har i dag besluttet at gennemføre en kapitaludvidelse
i form af en rettet aktieemission til markedskurs til 11 investorer, der har    
tilkendegivet en forhåndsinteresse. Kapitaludvidelsen omfatter i alt 2.349.924  
stk. nye aktier á nominelt DKK 1,00, svarende til nominelt DKK 2.349.924. De nye
aktier udstedes i form af en rettet emission til markedskurs - DKK 2,32 pr.     
aktie á nominelt DKK 1,00 - svarende til et bruttoprovenu på DKK 5.451.824.     

Kapitalforhøjelsen vil kun blive gennemført ved fuldtegning. I tilfælde af      
overtegning vil der blive foretaget en reduktion efter bestyrelsens frie skøn af
aktier pr. aktionær.                                                            


Baggrund for og anvendelse af provenu fra kapitaludvidelsen                     
AQUALIFE har tidligere meddelt ved periodemeddelelse nr. 39, 2010 at ville      
styrke sit likviditetsberedskab gennem en eller flere kapitaltilførsler.        
Provenuet fra kapitaludvidelsen vil tjene til styrkelse af selskabets           
kapitalgrundlag for de vækstforventninger, som er udtrykt i selskabets First    
North meddelelse nr. 39, 2010, hvortil der henvises. Kapitaludvidelsen vil ikke 
ændre på selskabets senest udmeldte forventninger til resultatudviklingen i     
2010.             
        
                                                      
Udnyttelse af bemyndigelse til kapitaludvidelsen                                
Kapitaludvidelsen gennemføres i henhold til den i AQUALIFE's vedtægter § 4.5    
indeholdte bemyndigelse til bestyrelsen til at gennemføre kapitaludvidelser i   
selskabet. Kapitaludvidelsen svarer til ca. 9,99% af AQUALIFE's nuværende       
aktiekapital på nominelt DKK 23.525.491 (23.525.491 stk. aktier á nominelt DKK  
1,00). AQUALIFE's aktiekapital vil efter udvidelsen beløbe sig til nominelt DKK 
25.875.415 (25.875.415 stk. aktier á nominelt DKK 1,00).                        

De 2.349.924 stk. nye aktier udstedes uden fortegningsret for AQUALIFE's        
nuværende aktionærer, jf. selskabets vedtægter § 4.5. De nye aktier har samme   
rettigheder som AQUALIFE's eksisterende aktier, og ingen aktier, herunder de nye
aktier, har særlige rettigheder. De nye aktier udstedes til navn og skal noteres
i selskabets ejerbog. De nye aktier skal være omsætningspapirer. De nye aktier  
giver ret til fuldt udbytte for indeværende regnskabsår og andre rettigheder i  
selskabet fra det tidspunkt, hvor kapitaludvidelsen er registreret i Erhvervs-  
og Selskabsstyrelsen. 
                                                          

Optagelse til handel                                                            
De nye aktier vil blive søgt optaget til handel på Nasdaq OMX First North i     
selskabets eksisterende fondskode (ISIN DK0060031094), snarest muligt efter at  
der er sket registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.


Tegningskurs                                                                    
Tegningskursen for den rettede emission er fastsat til DKK 2,32 pr. aktie á DKK 
1,00, og er fastsat som gennemsnittet af den af First North offentliggjorte     
daglige gennemsnitskurs for handler de seneste 10 handelsdage forud for         
beslutningen om kapitaludvidelsen.                                              


Tidsplan for kapitaludvidelsen                                                  
Meddelelse om forløb af aktieemissionen vil blive offentliggjort umiddelbart    
efter udløbet af tegningsfristen og frist for indbetaling af tegningsbeløb den  
1. december 2010. Aktierne vil snarest muligt herefter blive registreret i      
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket forventes at ske den 2. december 2010.  
De nye aktier vil blive søgt optaget til handel på Nasdaq OMX First North       
snarest muligt efter at kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervs- og        
Selskabsstyrelsen.                                                              


Omkostninger i forbindelse med emissionen                                       
De med kapitaludvidelsen forbundne omkostninger udgør ca. DKK 150.000 ekskl.    
moms, således at nettoprovenuet til AQUALIFE for den rettede
markedskursemission udgør ca. DKK 5.300.000. 


Med venlig hilsen,                                                              


Lars Nannerup                                                                   
Adm. Direktør                                                                   
AQUALIFE A/S                                                                    



--------------------------------------------------------------------------------
| Yderligere informationer kan fås ved            |       Selskabets godkendte |
| henvendelse til:                                |               rådgiver er  |
| Lars Nannerup, adm. direktør tlf.: 2242 4455    |              Dahl-Sørensen |
| E-mail: lars@aqualife.nu                        |           & Partners A/S,  |
|                                                 |  Allan Reimann, tlf.: 3364 |
|                                                 |                      9205. |
--------------------------------------------------------------------------------

Attachments

101112_aqualife fn_meddelelse nr 41.pdf