Össur søger afnotering fra NASDAQ OMX Iceland - Samler aktiernes børsnotering i København


Selskabsmeddelelse, Össur hf. nr. 22/2010
Reykjavik, 15.november 2010

 

 

  
Össur søger afnotering fra NASDAQ OMX Iceland

Samler aktiernes børsnotering i København

 

Össurs aktier er noteret på NASDAQ OMX i både Island og København. Össurs bestyrelse besluttede i dag at søge aktierne afnoteret fra NASDAQ OMX Iceland for at koncentrere aktiernes børsnotering i København.

 

Jon Sigurdsson, President & CEO: "Össur har været børsnoteret i Island siden 1999, og noteringen har været vigtig for Selskabets vækst. Både Selskabet og dets omgivelser har imidlertid ændret sig, og det er vigtigt for os at fokusere på en handelsplatform, der kan understøtte vores strategiske vækstplaner. Jeg vil gerne understrege, at beslutningen udelukkende vedrører handelsstedet for Selskabets aktier. Vores aktiviteter i Island har været voksende, og vi forudser ikke nogen ændring heri."

 

Össurs børsnotering på NASDAQ OMX Copenhagen blev etableret i september 2009. Den giver adgang til internationale investorer på et anerkendt marked for healthcare-virksomheder. I dag handles 64% af Selskabets aktier på det danske marked.

 

Der er ikke behov for handling fra aktionærerne.

 

Ansøgningen om afnotering sendes straks til NASDAQ OMX Iceland. Yderligere oplysninger offentliggøres, når ansøgningen er blevet behandlet.

 

 

Kontaktpersoner:
Jon Sigurdsson, President & CEO, tlf. +354 664 1003

 

 

Pressemeddelelser fra Össur via e-mail kan bestilles ved tilmelding på websitet: www.ossur.com/investormailings.