TORM incitamentsprogram for medarbejdere


MEDDELELSE NR. 13 - 2010

							18. november 2010

TORM incitamentsprogram for medarbejdere

Bestyrelsen har godkendt et aktieoptionsprogram (”Programmet”) med følgende
hovedindhold: 

• Programmet vil blive tilbudt omkring 45 landbaserede medarbejdere på globalt
plan, omfattende direktionen, andre ledergruppemedlemmer og visse
nøglemedarbejdere. Selskabets bestyrelse er ikke omfattet af Programmet. 

• Programmet omfatter alene aktieoptioner og har som målsætning at incentivere
de omfattede medarbejdere til at forsøge at forbedre aktiekursen til fordel for
dem selv og TORMs aktionærer. 

• Programmets aktieoptioner kan tildeles i 2010, 2011 og 2012. 

• Hvert år tildeles aktieoptionerne efter bestyrelsens skøn i henhold til
kriterier, som fastsættes af bestyrelsen. 

• Aktieoptionerne kan udnyttes i forbindelse med offentliggørelsen af
selskabets årsrapport i det tredje kalenderår fra tildeling
(modningstidspunktet). Modnede aktieoptioner kan udnyttes fra
modningstidspunktet og indtil offentliggørelsen af selskabets årsrapport i det
sjette år fra tildeling. 
 
• Det totale antal aktieoptioner, der kan tildeles under Programmet, udgør for
regnskabsåret 2010 i alt omkring 1.000.000. Hver aktieoption giver
medarbejderen ret til at købe en TORM-aktie à DKK 5. Selskabet forventer at
tildele et tilsvarende antal aktieoptioner inden for hvert af regnskabsårene
2011 og 2012. 

• For tildelinger i 2010 er udnyttelsesprisen gennemsnittet af børslukkekursen
som fastsat af NASDAQ OMX Copenhagen A/S over de fem dage, der følger
offentliggørelsen af delårsrapportmeddelelsen for 3. kvartal 2010, tillagt en
hurdle rate på 12% p.a. beregnet fra tildelingstidspunktet til
modningstidspunktet. 
 
• For tildelinger i 2011 og 2012 er udnyttelsesprisen fastsat som gennemsnittet
af børskursen som fastsat af NASDAQ OMX Copenhagen A/S over de fem dage, der
følger offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen for hhv. 2011 og 2012,
tillagt en hurdle rate på 12% p.a. beregnet fra tildelingstidspunktet til
modningstidspunktet. 

• Programmet er underlagt dansk ret og omfatter visse justeringsbestemmelser,
udnyttelsesbetingelser og andre vilkår, som er sædvanlige for
aktieoptionsprogrammer af tilsvarende karakter. 

• Programmets markedsværdi af 2010 tildeling baseret på Black-Scholes modellen
er beregnet til USD 2,2 mio. De grundlæggende forudsætninger for beregning af
markedsværdien er følgende: 

•	Udnyttelseskursen korrigeres for udbytte på TORM-aktien
•	Volatiliteten for TORM-aktien skønnes at udgøre 54%
•	Den risikofrie rente baseret på optionernes udløb udgør 1,7%
•	En aktiekurs på DKK 35 pr. aktie på tildelingstidspunktet
•	Optionerne ejes gennemsnitligt i en periode på 4,5 år

Kontakt:
N. E. Nielsen, Bestyrelseformand tlf.: 72 27 00 00



Om TORM
TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har
desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet
flåde ca.140 moderne skibe, i samarbejde med andre anerkendte rederier, som
deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. 

TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og
hovedkontor i København. TOTORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen
(symbol: TORM) og på NASDAQ (symbol: TRMD). For yderligere oplysninger, se
venligst www.www.torm.com. 

Safe Harbor  Fremadrettede udsagn
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder
og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål,
strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende
forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. 
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række
forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder,
men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data
indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at
disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at
Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat for
væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for
Selskabets kontrol. 

Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger
væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter
verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og
skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs
produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i
efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og
ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder
bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af
skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger
foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål,
generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle
trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder
eller terrorhandlinger. Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i
rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US
Securities and Exchange Commission (SEC). 

De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM
er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det
omfang, det er krævet ved lov.

Attachments

nr. 13 2010_incitamentsprogram_18.11.2010 final.pdf