Nordea Bank Finland Plc udsteder valutaindekseret obligationslån 8DK0030269659.)


Nordea Bank Finland Plc udsteder valutaindekseret obligationslån, EURUSD 2013,
i danske kroner med fondskoden DK0030269659. 

Obligationen udstedes den 16. december 2010 og udløber senest den 25. juni 2013.
Indfrielseskursen på EURUSD 2013 afhænger af udviklingen i EURUSD valutakrydset.

Af de Særlige Betingelser for obligationen fremgår det, hvorledes Nordea Bank
Danmark A/S (”Nordea”) beregner Indfrielseskursen. 

Tegningsperioden for NBF EURUSD 2013 løber fra den 22. november 2010 kl. 9.00
til den 10. december 2010, kl. 16.00. Størrelsen af den initiale udstedelse af
obligationen vil blive fastsat ved tegningsperiodens udløb, og vil blive
meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

Deltagelsesgraden vil blive endeligt fastsat af beregningsagenten på
prisfastsættelsesdagen og vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Såfremt det ikke er mulig at opnå en Deltagelsesgrad på 80 pct. eller højere
vil udstedelsen blive annulleret. 

Der er ikke fastsat et endeligt maksimum for udstedelsen, men Nordea
forbeholder sig ret til at aflyse udstedelsen, hvis tegningen bliver mindre end
nominelt DKK 50.000.000. Såfremt tegningsordrerne samlet overstiger DKK
50.000.000 forbeholder Nordea sig ret til at foretage reduktion og tildele
obligationer efter Nordea's frie skøn ud fra et ønske om at opnå en
hensigtsmæssig spredning af obligationerne, således at det samlede udstedte
beløb udgør minimum DKK 50.000.000. 

Nordea forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke for
tegningen såfremt de samlede tegningsordrer når DKK 50.000.000. 

Nordea forbeholder sig i øvrigt retten til at tilbagekalde tegningsindbydelsen.
En sådan tilbagekaldelse skal dog ske senest den 10. december 2010 kl. 14.00,
og vil blive meddelt NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 16.
december 2010 og vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ
OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag samme dag. 

Der henvises i øvrigt til de offentliggjorte Særlige Betingelser.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets,
telefon 33 33 25 55.

Attachments

pressemeddelelse nbf eurusd 2013 101118.pdf ft - eurusd 2013_exe.pdf