LifeCycle Pharma A/S' fortegningsretsemission fuldtegnet


Selskabsmeddelelse nr. 23/2010                                                  

Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                       	Hørsholm, 
den 23. november 2010                                                           
		                                                                              
LifeCycle Pharma A/S' fortegningsretsemission fuldtegnet                        

LifeCycle Pharma A/S (OMX: LCP) har i dag offentliggjort, at LCPs udbud af nye  
aktier er blevet fuldtegnet med 395.974.670 udbudte nye aktier à nominelt DKK 1 
tegnet til kurs DKK 1,20 pr. aktie, svarende til et bruttoprovenu til Selskabet,
ved gennemførelse af udbuddet, på DKK 475 mio. og et nettoprovenu på ca. DKK 442
mio.                                                                            

Fortegningsretsemissionen blev mødt med en tilfredsstillende interesse blandt   
både nuværende og nye aktionærer bestående af danske investorer samt europæiske 
og amerikanske institutionelle investorer. Af det samlede udbud af nye aktier   
blev kun 3,25% hver tegnet af henholdsvis LFI a/s og Novo A/S i henhold til de i
prospektet afgivne forhåndstilsagn vedrørende ikke-tegnede nye aktier.          

“Vi er meget taknemmelige for den støtte og tillid, vi har opnået fra vores     
aktionærer i forbindelse med emissionen. Derudover byder vi nye LCP aktionærer  
velkomne til den fortsatte stærke opbakning fra vores eksisterende              
aktionærkreds”, udtaler LCPs administrerende direktør, William J. Polvino. Han  
fortsætter, ”Vi vil nu være i stand til at fortsætte vores målrettede udvikling 
af LCP-Tacro™, herunder vores bestræbelser på at gennemføre de igangværende     
kliniske fase III studier med LCP-Tacro™ i nyretransplanterede patienter frem   
til indlevering af en New Drug Application (”NDA”) og en markedsføringsansøgning
(”MAA”) i henholdsvis USA og EU, hvilket forventes at ske i første kvartal      
2013.”                                                                          

Udbuddet bliver kun gennemført, når og hvis de udbudte aktier, der tegnes,      
udstedes af LCP efter registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.            

De nye aktier forventes at blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
udstedt torsdag den 25. november 2010 og vil blive hurtigst muligt derefter     
blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i    
fondskoden for LCPs eksisterende aktier (DK0060048148).                         

Danske Markets (division af Danske Bank A/S) og Handelsbanken Capital Markets   
(forretningsenhed i Svenska Handelsbanken AB (publ)) var joint global           
coordinators i forbindelse med fortegningsretsemissionen.                       






Yderligere information fås ved henvendelse til:                                 

LifeCycle Pharma A/S                                                            
William J. Polvino	Johnny Stilou                                                
Administrerende direktør	CFO                                                    
Mobil: +1 917 647 9107	Mobil: +45 20 55 38 52                                   
Email: WJP@lcpharma.com	Email: JST@lcpharma.com                                 

Fremadrettede udsagn:                                                           
Denne pressemeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Selskabets aktiviteter og det foreslåede udbud af aktier i Selskabet. Sådanne   
fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som  
Selskabet finder rimelige. De er forbundet med en række risici og usikkerheder, 
herunder forhold, som endnu ikke er Selskabet bekendt, eller som Selskabet ikke 
på nuværende tidspunkt anser for væsentlige, og der kan ikke gives sikkerhed    
for, at forventede begivenheder vil indtræffe, eller at de anførte mål faktisk  
vil blive nået. Vigtige faktorer, der kan få de aktuelle resultater til at      
afvige væsentligt fra de i de fremadrettede udsagn forventede resultater,       
omfatter blandt andet markedsforholdene og kursen på Selskabets aktier,         
gennemførelsen af og det faktiske resultat af Selskabets igangværende kliniske  
fase III studier med LCP-Tacro™ samt ændringer i den lovmæssige regulering af   
den farmaceutiske industri og især myndighedsgodkendelsen af lægemidler samt    
andre faktorer, der er beskrevet i afsnittet “Risikofaktorer” i prospektet.     

En investering i de Udbudte Aktier og/eller Tegningsretter skal baseres på det  
af Selskabet udarbejdede prospekt i forbindelse med Udbuddet (og eventuelle     
ændringer og tillæg hertil), og som indeholder visse salgsrestriktioner gældende
for investorer, der er hjemmehørende uden for Danmark.                          

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at    
tilbyde at købe værdipapirer i LifeCycle Pharma A/S (“Værdipapirerne”) i USA    
eller i nogen anden jurisdiktion. Når og hvis Værdipapirerne bliver udstedt, må 
de ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre registrering sker, eller i medfør 
af en undtagelse fra registreringskravene i U.S. Securities Act of 1933, med    
senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og har ikke 
intentioner om at registrere nogen del af noget planlagt udbud i USA og har ej  
heller intentioner om at gennemføre et offentligt udbud af nogen Værdipapirer i 
USA.                                                                            

Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til personer i Storbritannien,
der er kvalificerede investorer, som denne term defineres i Direktiv 2003/71/EF 
(“Prospektdirektivet”, som også er (1) “investment professionals” som defineret 
i paragraf 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion)
Order 2005 (“Bekendtgørelsen”) eller (2) “high net worth entities” og andre, til
hvem det lovligt kan videreformidles, som defineret i paragraf 49(2)(a) til (d) 
i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes som “relevante personer”). De 
eventuelle Værdipapirer er kun og vil i givet fald kun være tilgængelige for    
relevante personer, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver  
aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne Værdipapirer vil  
kun blive indgået med relevante personer. Personer, der ikke er relevante       
personer, bør ikke handle på baggrund af eller i tillid til denne meddelelse og 
dens indhold.

Attachments

231110 lifecycle pharma resultat af fortegningsretsemsssion.pdf