Kvartalsmeddelelse for 1. januar - 30. september 2010 for FirstFarms A/S


Resumé

Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt det ureviderede kvartalsregnskab for perioden 1. januar - 30. september 2010.

 

Hovedpunkter

  • FirstFarms har i regnskabsperioden realiseret en omsætning på 58,1 mio. kr., et EBIT-resultat på 3,6 mio. kr. samt et resultat før skat på -0,9 mio. kr.  Resultaterne svarer til forventningerne.  EBIT-resultatet er forbedret med 35,2 mio. kr. i forhold til samme periode i 2009. 
  • Mælkeprisen var i begyndelsen af året lavere end forudsat, men har i det sidste halve år været stigende og er i øjeblikket lidt over forventningerne. For året forventes en gennemsnitspris på 2,15 kr. pr. kg. mod en forudsat gennemsnitspris på 2,24 kr. pr. kg.
  • Mælkeproduktionen har i de første 3 kvartaler været lavere end forudsat, idet den planlagte udvidelse af besætningen er sket senere end forudsat. Ydelsen pr. ko har ikke levet op til forventningerne. Den samlede mælkeproduktion i perioden er dog mere end 20 pct. højere end i samme periode 2009.
  • Salgspriserne på korn har været højere end forudsat.
  • Høsten i Rumænien har været tilfredsstillende med udbytter højere end forventet. Høsten i Slovakiet har været negativt påvirket af oversvømmelser som omtalt i selskabsmeddelelsen fra august. Der forventes lavere udbytter i majs- og lucerneensilagen end forudsat ved halvårsregnskabet, idet oversvømmelserne har haft en større negativ påvirkning end vurderet i august. Dem samlede negative påvirkning af oversvømmelserne, der oprindeligt var vurderet til 7,5 mio. kr., kan nu opgøres til ca. 10 mio. kr.
  • FirstFarms fastholder de tidligere udmeldte resultatforventninger for hele 2010 om et EBIT-resultat på 0-5 mio. kr. samt et resultat før skat på -5-0 mio. kr. Omsætningsforventningerne reduceres med 10 mio. kr. til en omsætning på 80-85 mio. kr.

 

Billund, d. 24. november 2010

FirstFarms A/S

 

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Per Villumsen på telefon +45 75 86 87 87.


Attachments

Q3-2010