Delårsrapport 1. jan. - 30. sept. 2010 for DK Trends Invest A/S


Bestyrelsen har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1.
januar - 30. september 2010, hvorfra følgende kan fremhæves: 

•	Resultat før og efter skat blev -0,5 mio. kr. Resultatet svarer til en
forrentning af primo egenkapitalen på -0,8%. 

•	Egenkapitalen udgjorde d. 30. september 2010 53,4 mio. kr., svarende til en
indre værdi pr. aktie på 78,3 kr. Primo året udgjorde indre værdi 78,4 kr. pr.
aktie. 

•	Selskabet ejede d. 30. september 2010 værdipapirer i form af børsnoterede
aktier og investeringsforeningsbeviser for 42,4 mio. kr., svarende til en
investeringsandel på 79% af egenkapitalen. 

•	Selskabet har i perioden opkøbt egne aktier. Aktierne er primært købt i et
struktureret aktietilbagekøb medio august. D.d. udgør beholdningen af egne
aktier 117.677 stk., svarende til 14,75% af aktiekapitalen. Bestyrelsen vil
også fremover i perioder købe egne aktier indenfor -10 % til - 4 ½ % af den på
erhvervelsestidspunktet opgjorte indre værdi jf. generalforsamlingens
bemyndigelse til bestyrelsen. 

•	Selskabet har i det forløbne kvartal været i kontakt med en række
virksomheder og corporate finance organisationer for at afdække, om der kan
tilføres en ny attraktiv aktivitet til selskabet. Forløbet har været positivt,
og sonderinger fortsætter i den kommende tid. 

•	For hele 2010 forventes fortsat et mindre, positivt resultat. Forventningerne
er behæftet med usik-kerhed relateret til udviklingen på kapitalmarkederne. 

Denne meddelelse indeholder i alt 5 sider inklusive denne side. Eventuelle
spørgsmål vedrørende meddelelsen kan rettes til bestyrelsens formand Torben
Nordquist på telefon 26 12 09 09. 

Med venlig hilsen



DK Trends Invest A/S
Bestyrelsen

Attachments

dkti delarsrapport 3q.pdf