Delårsrapport for 3. kvartal 2010


3. KVARTAL 2010

•Saniståls driftsresultat (EBITDA) for 3. kvartal 2010 lever op til
forventningerne og udgør 38,6 mio. kr. mod -9,6 mio. kr. i samme periode sidste
år. Den primære drift (EBIT) udgør 21,0 mio. kr., og periodens resultat af
fortsættende aktiviteter er igen positivt (+1,1 mio. kr.). 

•Omsætningen er i forhold til samme periode sidste år steget med 65,6 mio. kr.
svarende til 7,1%. Aktiviteten i byggeriet er fortsat lav, og nybyggeriet er
meget begrænset. I industrimarkedet er der opnået en stigende aktivitet måned
for måned i 2010. 

•EBITDA trenden er fortsat positiv, hvilket er drevet af
omkostningsreduktioner. Omkostningerne er i kvartalet reduceret med 11,5 mio.
kr. i forhold til 2009. 

•Resultatet har sammen med en reduktion af arbejdskapitalen betydet, at der i
kvartalet er realiseret frie pengestrømme på 37,2 mio. kr. 


9 MÅNEDER 2010

•Resultatet af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) for perioden 1.
januar til 30. september udgør 60,2 mio. kr. mod -99,0 mio. kr. i samme periode
sidste år. Fremgangen er opnået ved forbedring af bruttoavancen og reduktion af
omkostningerne. 

•Koncernbalancen udgør 2.960,2 mio. kr. mod 2.980,7 mio. kr. ultimo december
2009. De væsentligste ændringer  i balancen er en sæsonbestemt forøgelse af
tilgodehavender sammenholdt med en reduktion i koncernens ophørende aktiviteter
og aktiver bestemt for salg. 

•Egenkapitalen er i 3. kvartal forøget med 9,7 mio. kr. til -61,9 mio. kr., og
den suppleres af den ansvarlige lånekapital som uændret udgør 550,0 mio. kr.
Egenkapital og ansvarlig lånekapital udgør tilsammen 16,5% af balancesummen. 

•Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteten udgør -32,8 mio. kr., hvilket er
bedre end forventet.  Pengestrømmen for perioden 1. januar - 30. september er
negativt påvirket af en stigende pengebinding i arbejdskapitalen, som skyldes,
at aktiviteten i september har været højere end i december 2009. 


FORVENTNINGER TIL ÅRET 2010

•Forventningerne til EBITDA for 2010 fastholdes. Det er således forventningen,
at EBITDA for 2010 vil udgøre mellem 50 og 100 mio. kr. før gevinster fra salg
af ejendomme. 

•Bestræbelserne vedrørende frasalg af aktiviteter og aktiver bestemt for salg
fortsættes. Der er realiseret et ejendomssalg som i 4. kvartal vil udløse en
avance på ca. 13 mio. kr. Der forventes ikke yderligere væsentlig
resultatmæssig effekt af frasalg og afvikling.

Attachments

2010 nr. 15 - delarsrapport 3. kvt. 2010.pdf