Kvartalsmeddelelse 3. kvartal 2010 - Foreningen ei invest european retail


Hovedpunkter for perioden 1. januar 2010 - 30. september 2010:
• Koncernen har i perioden 1. januar 2010 - 30. september 2010 opnået et
bruttoresultat før værdireguleringer på DKK 54,7 mio. mod DKK 57,2 mio. i samme
periode 2009. 
• Ejendomsporteføljen er den 30. juni 2010 positivt værdireguleret med DKK 11,6
mio. og gæld er positivt værdireguleret med DKK 2,9 mio., hvorfor
bruttoresultatet efter værdireguleringer blev DKK 69,3 mio. pr. 30. september
2010 mod DKK -39,6 mio. i samme periode 2009. 
• Andre drifts- og administrationsomkostninger blev DKK 17,1 mio. i perioden
mod DKK 19,4 mio. i samme periode 2009. 
• Finansielle poster udgjorde som følge af stigende cost of funds DKK -26,9
mio. mod DKK -23,6 mio. i samme periode 2009. Finansielle poster er i 2010
positivt påvirket af kursreguleringer på DKK 12,3 mio. og negativt påvirket af
dagsværdiregulering af swaptioner på DKK 5,8 mio. 
• Periodens resultat efter skat blev DKK 25,6 mio. mod DKK -76,9 mio. i 2009.
• Driften af ejendommene i Finland og Sverige lever i hovedtræk op til de
budgetterede forventninger for 2010, mens der fortsat er problemer med driften
af Gallerierne i Hillerød, som har resulteret i hensættelser til tab på
debitorer. 
• Investorernes formue steg med DKK 43,9 mio. til DKK 249,7 mio. i perioden 1.
januar 2010 til 30. september 2010. Stigningen kan primært henføres til årets
resultat på DKK 25,6 mio., kapitalforhøjelse på DKK 70 mio., udbetaling af
udbytte vedrørende 2009 på DKK -12,1 mio. samt negativ dagsværdiregulering af
swaps på DKK -41,1 mio. 
• Indre værdi faldt fra kurs 72,6 pr. 31. december 2009 til kurs 52,7 pr. 30.
september 2010. 

Forventninger til 2010:
• Koncernen forventer i 2010 et bruttoresultat før værdireguleringer i niveauet
DKK 70,0 mio. 
• Koncernen forventer i 2010 et positivt resultat på DKK 6-12 mio. før
værdireguleringer. 
• Relancering af Gallerierne i Hillerød med en deraf forbedret
udlejningssituation forventes først tilendebragt mod slutningen af 2011. 
 
Indre værdi er senest opgjort pr. 31. oktober 2010 til 53,8. Opgørelsen af
indre værdi er i perioden negativt påvirket af udlodning på DKK 12,1 mio. til
foreningsbevisejerne, svarende til DKK 2,55 pr. foreningsbevis á DKK 100,
kapitalforhøjelse på DKK 70 mio. og deraf følgende udvandingseffekt på 14,77
pr. foreningsbevis á DKK 100 samt endelig værdien af swaps pr. 31. oktober 2010
på DKK -41,1 mio. svarende til 8,70 kurspoint. 

Foreningskapitalen består ved udgangen af 3. kvartal 2010 af 4.738.121 stk.
foreningsbeviser á DKK 100,00, og foreningskapitalen udgør således DKK
473.812.100. 

Foreningen ei invest european retail er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen A/S
under symbolet ”eiieur” og fondskoden DK0010302561. 

Med venlig hilsen
Foreningen ei invest european retail

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, telefon 33 33 81 00

Attachments

foreningsmeddelelse nr 14 - kvartalsmeddelelse 3q10 - ei invest european retail.pdf