Auriga sælger sin ejerandel i Damolin A/S


Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2010-12-20 11:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010

20. december 2010

 

Auriga sælger sin ejerandel i Damolin A/S

Auriga har i dag indgået aftale med et konsortium bestående af Erhvervsinvest II K/S og Damolins direktion om overtagelse af Aurigas ejerandel på 49,3% af aktiekapitalen i Damolin pr. 30. december 2010. Køberkonsortiet overtager pr. samme dato de resterende 50,7% af aktierne i Damolin fra hovedaktionæren, Exmo Fur ApS, og opnår dermed fuldt ejerskab af Damolin.

Auriga opnår ved salget en nettogevinst på ca. DKK 6 mio. i forhold til den bogførte værdi af ejerandelen i Damolin. Gevinsten indregnes i årsregnskabet for 2010 for Auriga som fortjeneste ved salg af kapitalandele. Transaktionen vil endvidere medføre, at Auriga opnår en positiv balancepåvirkning på ca. DKK 38 mio.

Auriga overtog sin ejerandel i Damolin medio 2007 i forbindelse med salget af Skamol A/S til kapitalfonden Polaris Private Equity II K/S. Damolin blev etableret i 1942, og fremstår i dag som en specialiseret produktionsvirksomhed med aktiviteter inden for kattegrus, olie- og kemikalieabsorbenter samt pulver- og granulatprodukter til industrielle formål med en eksportandel på ca. 80%.

 

AURIGA INDUSTRIES A/S

 

Povl Krogsgaard-Larsen, Bestyrelsesformand                                               

Kurt Pedersen Kaalund, Administrerende direktør

                                                          

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til Aurigas adm. direktør Kurt Pedersen Kaalund på telefon 70 10 70 30.

 

         YDERLIGERE INFORMATION:
         Kurt Pedersen Kaalund, Adm. direktør
         Jens Ole Jensen, Underdirektør
         Tlf. 70 10 70 30 - investor@auriga.dk


Attachments

Damolinsalg_20122010_DK.pdf