4. kvartal 2010: Jobindex indfrier forventningerne


Jobindex nåede i 2010 en nettoomsætning på 88 mio. kr. mod 59 mio. kr. i 2009 og et overskud før skat på 27 mio. kr. Jobindex indfrier dermed forventningerne. Det totale antal jobannoncer på nettet er stigende, især for ledere og specialister hvor Jobindex står stærkt, og Jobindex har derfor vundet markedsandele i 2010.

Jobindex forventer en fortsat forbedring af jobmarkedet i 2011. Til gengæld er det besluttet at øge omkostningerne til markedsføring. På den baggrund forventer Jobindex for 2011 en omsætning på 100 mio. kr. og et overskud før skat på 25 mio. kr.

Jobindex har også forstærket sin markedsposition blandt brugerne i 2010. Jobindex har nu flere brugere og brugerbesøg hver eneste uge end de tre nærmeste konkurrenter tilsammen, og målt på sidevisninger og tidsforbrug er Jobindex næsten dobbelt så stor som de tre nærmeste konkurrenterne lagt sammen.

Yderligere oplysninger:
Direktør Kaare Danielsen
Tlf. 20735010 / 38323360


Attachments

Kvartalsrapport for 4. kvartal 2010.pdf