Alm. Brand Bank A/S - Alm. Brand Banks eksponering mod Amagerbanken


København, 2011-02-07 15:14 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- På baggrund af den seneste udvikling i Amagerbanken kan det oplyses, at Alm. Brand Bank ikke har krediteksponering i form af kreditfaciliteter, obligationsbeholdninger med tabsrisiko eller aktier i Amagerbanken.

Det oplyses i øvrigt, at Alm. Brand Bank kun har få kunder tilfælles med Amagerbanken, samt at udviklingen i Amagerbanken ikke i væsentlig grad forventes at ændre tab og nedskrivninger på disse kunder.

Den danske banksektor må imødese et tab i forbindelse med Garantifonden for Indskyderes betaling af dækkede indlån i Amagerbanken. Alm. Brand Banks senest opgjorte andel af sektorens indestående overfor Garantifonden for Indskydere udgør 1 %.

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til adm. direktør Ole Joachim Jensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.


Attachments

ABB - 01-2011 - ABB eksponering mod Amagerbanken.pdf