Nr. 2 Ny CED udnævnt i Solar Sverige AB


Det er med stor tilfredshed, vi kan meddele, at Thomas Keifer er ansat som Chief Executive Director (CED) i koncernens svenske datterselskab, Solar Sverige AB og samtidig indtræder i Solar Management Team. Thomas Keifer tiltræder den 18. april 2011 og overtager efter en kort introduktionsperiode ansvaret for selskabet med virkning fra den 9. maj d.å.

Thomas Keifer, der er svensk og 50 år, er uddannet civiløkonom fra Lunds Universitet. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør/verkställande direktör for Kjell & Company, en af Nordens førende virksomheder inden for salg af tilbehør til forbrugerelektronik. Salget sker gennem egne butikker og via internet.

Thomas Keifer har tidligere været ansat som verkställende direktör for MultiQ International, som verkställende direktör for Topnordic AB og som koncernchef for Atea.

Kjell Svensson, der har været konstitueret CED i Solar Sverige AB siden 12. august 2010, vil fortsætte i stillingen til og med den 8. maj d.å. Kjell Svensson vil på deltid være til rådighed for løsning af specialopgaver i den resterende del af 2011.

Samtidig med at vi byder Thomas Keifer velkommen, vil vi gerne benytte denne lejlighed til at rette en varm tak til Kjell Svensson for hans meget store og engagerede indsats i spidsen for vores svenske datterselskab.

Med venlig hilsen

Solar A/S


Flemming H. Tomdrup


Attachments

fb201102_dk Solar Sverige.pdf